Er terroristen virkelig kristen?
Hvordan skal vi som kristne forholde os til, at Anders Behring Breivik, der har så mange liv på samvittigheden, kalder sig selv for kristen?
Det spørgsmål giver biskop i Haderslev Stift, Niels Henrik Arendt, og Indre Missions formand, Hans-Ole Bækgaard, nogle svar på i det følgende. Terroristen Anders Behring Breivik, der står bag bomben mod regeringsbygninger i Oslo og massakren på unge socialdemokrater på øen Utøya i Norge, skriver i sit manifest, at han er kristen. Men kan det nu også passe?
– Det er meget muligt, at han er kristen i sit hovede, og at han forsvarer nogle værdier, som er under pres efter hans mening. Men hans handlinger kan ALDRIG forsvares og slet ikke med kristendom! Det må stå for hans egen regning, siger Hans-Ole Bækgaard, der er formand for Indre Mission, som slet ikke kan genkende det, han tror på, i det, som Anders Breivik mener.
– Den kristendom, jeg kender, er udtrykt i kærlighed og ikke bare i ord, men også i handling. Sådan som Jesus selv viste det i sit liv. Det er en kærlighed, som sætter andre mennesker højt, og som værdsætter ethvert liv. Derfor kan jeg slet ikke se, hvad hans gerninger har med kristendom at gøre, siger han og forsætter:
– Det er fuldstændigt uforståeligt, at han anser det for acceptabelt at tage liv for en sag, siger han.
Biskop Niels Henrik Arendt ser heller ikke mange paralleller mellem, hvad han prædiker i kirken, og hvad Anders Breivik står for.
– Det er klart, at det ikke har spor med kristendommen at gøre, det han påberåber sig, siger han.
– Ud fra det, jeg har set og hørt om sagen, så er hans brug af Biblen da også fuldstændig vilkårlig. Der er plukket linjer ud fra Det Gamle Testamente hist og her for at lave en modstilling mellem islam og kristendommen. For mig at se har det, han mener, intet indlysende med kristendommen at gøre, siger biskoppen.
– Som jeg ser det, er det hans forsøg på at skabe fornuft i vanviddet, men hans gerninger har intet med Jesu forkyndelse at gøre.
Både Hans-Ole Bækgaard og Niels Henrik Arendt mener ikke, at Anders Breivik har skadet kristendommen med sine udtalelser i det meget omtalte manifest, som han har skrevet på i flere år før terrorhandlingen.
– Langt de fleste mennesker kan sagtens skelne mellem terroristen og genuin kristendom. Igen så tror jeg, at det med, at han kalder sig kristen, kommer til at stå for hans egen regning, siger Hans-Ole Bækgaard.
Det er Haderslev Stifts biskop enig i.
– Det skader ikke noget i forhold til kirken. Folk kan godt gennemskue, at det ikke har nogen sammenhæng med, hvad der prædikes i kirkerne.
– Hvis det skader i forhold til noget, så er det kun i forhold til nogle, som allerede er kristendomsfjendske. Alle andre kan sagtens gennemskue ham, siger Niels Henrik Arendt.
Én bekymring står dog tilbage for IM-formanden.
– Der, hvor det kan få betydning, er i medierne. Medierne slynger allerede om sig med ordene kristen fundamentalist, og de kan hurtigt komme til at føje andre kristne grupper ind under det begreb. Men heldigvis kan langt de fleste mennesker godt selv skelne, siger han.
Hvad med tilgivelse? Skal vi tilgive terroristen?
– Medmindre man er direkte berørt af forbrydelsen, så tror jeg ikke, at tilgivelse først og fremmest er vores sag. Vores primære opgave er i stedet for at bede også for Anders Breivik, siger Hans-Ole Bækgaard.
Kan du forstå, hvis nogle synes, at det er mærkeligt eller ubehagelige at skulle bede for ham?
– Ja, det kan jeg godt. Jeg tror, der er mange situationer, hvor man kan føle sådan.
– På den anden side så tror vi jo på, at Gud kan ændre forhold inde i mennesker og han kan også røre Anders Breiviks hjerte. Jeg tror, at forbøn for andre mennesker er noget af det allervigtigste, vi kan gøre for hinanden, siger han og forsætter:
– Derudover er det jo også vigtigt at huske at bede for de mennesker, der har noget med sagen at gøre. Det gælder særligt de pårørende, men også dommeren og juristerne, så han får en retfærdig dom.
Også Niels Henrik Arendt lægger vægt på, at vi skal bede for gerningsmanden.
– Selvfølgelig er vi forpligtet til at bede for ham. Det bør vi gøre, siger han.
– Men jeg mener også, at tragedien bør give anledning til selvransagelse. Vanviddet opstår jo ud af et eller andet, siger han.
– Det er nemt at dæmonisere ham og springe over selvransagelsen. Men vi bliver nødt til at tænke på, at handlingerne måske også er et symptom på noget, som er galt i samfundet.
– Der er en voldsom trang til eksponering og selviscenesættelse i det moderne samfund, som også er udtrykt i det, Anders Breivik har gjort, men i stærkt perverteret udgave.
– Han får forhåbentlig en meget, meget streng straf. Men hvis vi gør ham til en djævel, så glemmer vi måske at lægge mærke til fordærvelsen i vores eget samfund – og i os selv.
Hvad er modgiften mod det så?
– Det er at lytte til vor Herre.
Danskerne og nordmændene har igennem flere år været truet af terror på grund af sagen om karikaturtegningerne af Muhammed og på grund af engagementet i Afghanistan. Få havde dog regnet med, at truslen også kom fra egne rækker.
Efter terrorangrebet i New York den 11. september 2011 var mange amerikanere ikke bare vrede på terroristerne, men også på islam. Debatten om religion og særdeles om islam er i USA meget skinger. Man kunne måske frygte, at ordet kristendom vil få en bitter smag i munden på mange nordmænd og danskere for den sags skyld, efter Anders Breiviks grusomme handlinger, og fordi han kalder sig kristen. Men det er en frygt, som terrorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Lars Erslev Andersen, maner til jorden.
– Det, tror jeg ikke, vil ske, siger han.
– Hvis man skal sammenligne med et andet terrorangreb, så skal det ikke være det på World Trade Center, men i stedet bomben i Oklahoma. Her havde gerningsmanden også referencer til fundamentalistisk kristendom. Men en anti-kristen reaktion kom der ikke.
– Derimod tror jeg, at man kan forvente, at der kommer en del selvransagelse. Grusomme handlinger som denne får folk til at stoppe op og tænke sig lidt om. Og vi kommer nok til at høre en del om, hvordan vi snakker med hinanden i den offentlige debat, siger Lars Elslev Andersen.
