Kristne kæmper for kirke

Kristne i det østlige Tyrkiet har endelig fået en registreret kirke, men er stadig foruroligede.
I syv år har protestanter i den østlige provins Van i Tyrkiet kæmpet mod bureaukratiet for at få registreret en kristen kirke. Ønsket er endelig gået i opfyldelse, men de er stadig bekymrede for fjendtligheden blandt de lokale myndigheder.
– De ser os som folk, der bedrager andre, og mistænker os for at have en hemmelig dagsorden, fortæller Vahit Yildiz til Hurriet Daily News.
– Det er ikke kun deres forestilling om mission, der fremkalder fordom, men også forestillingen om ’bøn i hjemmet’ og ’husmenigheder’. Den typiske årsag til frygt er, at tyrkiske ledere forholder sig kritisk til den nye kristne kirke. Det, og folks fordomme bedrøver os.

Anklage

Kort efter at kirken blev registreret, klagede Mustafa Bilici fra det herskende parti Retfærdighed og Udvikling over åbningen af kirken:
– Det er meget ubetænksomt at åbne en kirke, som tjener det zionistiske formål i et muslimsk område.
Ifølge Vahit Yilidiz kommer der mange forskellige folkeslag for at dyrke deres tro. Det er alt fra tyrkere, afghanere, kurdere, iranere og azeriere.
– Vores dør er åben for alle, som vil lære os at kende, siger han.
I de syv år, hvor den protestantiske gruppe har kæmpet for en registreret kirke, har de mødtes privat. De har hele tiden søgt om tilladelse til at få anerkendt deres kirke ved den lokale regering.
– På grund af mangel på kirkebygninger og tilskud til Religiøs Benævnelses Licens, er der over hundrede husmenigheder og lejede steder til gudstjenester tværs over Tyrkiet, siger Vahit Yildiz.

Angreb på kristne

Vahit Yilidiz fortæller, at flere aktive kristne er blevet angrebet og truet i det østlige Tyrkiet. Han henviser især til mordet på Andrea Santoro – en præst, der blev dræbt i Trabzon – men også til mord på nogle i Malatya, hvor myndighederne ikke stiller voldudøverne til ansvar for deres forbrydelser.
Hvis de ikke får myndighederne til at retsforfølge dem, som chikanerer de kristne, så vil kristne i Østtyrkiet fortsætte med at mødes i private hjem frem for registrerede kirker. Situationen sætter de kristne i et dilemma, fordi de ønsker et åbent og transparent kirkesamfund både i forhold til de lokale myndigheder og i forhold til staten.