Overgreb mod børn er et moralsk problem

Alt for mange grønlændere har oplevet vold og overgreb i deres liv. Bjarne Nederby Jessen mener, at op mod 80 procent af den voksne befolkning i Grønland er blevet seksuelt misbrugt som børn. Samfundet må til at tage ansvar for at løse problemerne.Overgreb mod børn er et resultat af dårlig moral. Religiøse og sociale grupper i samfundet må indse konsekvenserne af dette og fungere som moralske beskyttere. Også politikerne har et ansvar.
Af Bjarne Nederby Jessen
Tidl. lærer og missionær på Grønland.
MF-kanditat for KD.

Fremtiden for det enkelte individ og for de enkelte nationer – også Danmark – formes i barndommen. At satse på børnene er derfor den bedste garanti for en retfærdig og holdbar menneskelig udvikling. Foranstaltninger i tide i barndommen kan forhindre skader, som er næsten umulige at genoprette senere i livet. Udfordringen bør derfor tvinge os til at omvurdere vore prioriteringer i dagligdagen og at skære ned på mange ting for at bruge mere tid på børnene.
Overgreb mod børn er noget, der angår os alle. En række foreninger og organisationer rundt omkring i verden afholder seminarer og konferencer for at komme til bunds i spørgsmålene omkring dette. Forsøger at foreslå udtalelser, som skal sikre børns rettigheder. Trods sådanne indsatser fortsætter antallet af overgreb mod børn med at vokse.
Forskellige udtalelser og konventioner omkring børns rettigheder har givetvis haft deres virkning. Gennem udtalelser og konventioner gøres der forsøg på at højne den moralske bevidsthed hos folk og nationer om børns behov og den pleje og beskyttelse, de behøver i en hensynsløs og umoralsk verden.

Børn i alle religiøse traditioner: kristne, muslimske, afrikanske, grønlandske, ses som oftest som Guds gaver til menneskeheden. Børn er velkomne, og i mange sammenhænge ser forældrene sig som Guds medskabere, og som sådanne adlyder vi Guds befaling om at være frugtbare, få børn. Men børn fødes ind i en verden af synd, og i den verden er det vigtigt at give dem den rette vejledning og disciplin. Bevidst om dette faktum forklarede det andet vatikankoncil følgende om forældrene som deres børns første opdragere:
”Forældrenes rolle som opdragere er så afgørende, at næppe noget kan kompensere for det, hvis det mislykkes. Det er op til forældrene at skabe en familiær atmosfære fuld af kærlighed og ærbødighed over for Gud og mennesker. Da kan en god personlig og social udvikling finde sted for børnene. Familien er således den første skole, når det gælder sociale færdigheder, som ethvert samfund behøver. Det er gennem familien, barnet gradvist føres ind i samfundsfællesskabet og også til fællesskabet med Gud.”
At opdrage børn handler i kristen sammenhæng i hovedsagen om moral, hvilket indebærer en karakterdannelse, som tilpasser sig det kristne liv. Børn må introduceres skridt for skridt i det fysiske, religiøse, sociale, økonomiske og åndelige liv i samfundet. Kærlighed og sund autoritet er det vigtigste for at kunne tilbyde en atmosfære af omsorg og udvikling i barnets psykosociale og åndelige liv og give dem et personligt ansvar for andre. Af forældrene lærer børnene også en dyb respekt for livet og skaberværket, så de kan se sig selv som Guds forvaltere, der er kaldede til at beskytte livet og skaberværket for siden at give det videre til næste generation.

Børnene er et tegn på Guds nåde og velsignelse, mens børnebørn er alderdommens krone. (Salme 128:3, Ordsp. 17:6.) At have børn er et udtryk for Guds relation til familien. Gennem børnene blev Gud symbolsk nærværende i familien. (1. Mos. 4:1, 25:25-26, 29:32, 30:6) Bibelen anser børn for velsignede med Guds nåde, og som sådanne forventes de at vokse sig stærke og blive fyldt med visdom. Det er en pligt for forældre at undervise børnene om Guds vej og om deres folks traditioner. (Mos. 4:9-10, Josva 4:6-7). Lad os lægge os dette på sinde og dermed være med til at give børnene en god opvækst.
Men selv en god opvækst kan ikke give børnene en forsikring mod overgreb.

Overgreb kan ikke undskyldes, men vi må kende årsagerne for at kunne gøre noget for at forhindre nye overgreb.
Såvel piger som drenge udsættes for overgreb af forskellige karakter. Det kan være omsorgssvigt, men også sexuelt overgreb. Gennem mine mange sjælesorgssamtaler som frikirkepræst i Grønland og samtaler med socialrådgivere og lærere har jeg en klar overbevisning om, at mindst 80% af den voksne del af befolkningen, mænd og kvinder, er blevet sexuelt misbrugt som børn. Det er ganske enkelt forfærdeligt og selv om det slet, slet ikke er nær så slemt i Danmark, så er det alvorligt nok.
Krænkerne er mødre, fædre, mors nye mand, fars nye kone, ældre slægtninge, onkler eller andre, der har barnet i varetægt. Det forekommer både i familien og i samfundet i øvrigt. Nogle af de udløsende faktorer er stress, alt for tidligt forældreskab, kriminalitet, arbejdsløshed, vold, økonomiske problemer, men først og fremmest handler det om et moralsk problem.

Moralske problemer skal løses ved at genopbygge moralen – og her er familien det vigtigste værktøj. Vores nuværende samfund virker splittende og opløsende på familierne. Derfor er der brug for nye familiepolitiske tiltag, der giver familien større mulighed for at være familie. Samtidig skal der indføres et nyt fag i skolen: familiekundskab. Ikke som et timeløst fag, men som et egentligt fag på skemaet, der samler hjemkundskab, børnepsykologi, børneopdragelse, barnepleje, budgetlægning m.m. under ét. Vi må påtage os at opdrage familier på ny, idet mange familier har glemt at være familier. I stedet for at samfundet overtager børnene mere og mere, skal familierne have mulighed for i højere grad at være familier og for at skabe trygge rammer for deres børn.