På pilgrimsvandring

En pilgrimsvandring er en oplevelse, der kan anbefales, og med Jette Dahl som leder og hendes seneste bog med meditationer over de syv pilgrimsord i bagagen er man godt hjulpet på vandringen.
I sommerferien var jeg på en uges pilgrimsvandring med Jette Dahl, og jeg benyttede anledningen til at læse hendes nye bog, Undervejs med Gud – meditationer over de 7 pilgrimsord.
Af Niels Jørgen Vase,
Vejle, er cand. phil. i
litteratur, freelancer
og kulturredaktør.

Undervejs med Gud er tredje bog i en serie om kristen spiritualitet og meditation, der hedder ”Livet leves indefra”. De to øvrige er: Troens lethed – 10 meditationer til hverdagsbrug og Maria-vejen – 24 meditationer til advent. Efter planen skal der komme en bog mere – med meditationer til fastetiden.
Jeg blev under læsningen af bogen hurtigt klar over, at Jette Dahl betjener sig af et sprog, som skiller sig ud fra det, jeg normalt møder i kristelige bøger. Det skyldes hendes arbejde med åndeligt søgende eller ”nyåndelige”; hun forsøger at integrere deres sprogbrug i sin, og hendes bøger henvender sig lige så meget til dem som til kristne.

Indrømmes må det, at det ikke var uden skepsis, jeg begav mig af sted på pilgrimsvandringen, men den blev lidt af en øjenåbner for mig. Det skyldes ikke mindst det, Kierkegaard skriver om at gå, og som citeres i bogen:
”Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke kan gaae fra den.”
Og:
”Naar man saaledes bliver ved at gaae, saa gaaer det nok.”
Det er en klog mand, som – ikke uden humor – skriver sådan. Hvad dét ikke bare at gå, men at blive ved med at gå, kan gøre ved en, er overraskende.
Vandremotivet har, hvad Jette Dahl også nævner, en vigtig plads i Bibelen og i kirkehistorien; og et udtryk som ”apostlenes heste” indeholder både det at vandre og det, der er eller kan være formålet med at vandre: at være undervejs med Gud – for at få flere med på vandringen mod målet: evigheden med Gud.

Pilgrimsvandring er ikke bare at vandre – det er at være, hvad vi dybest set er: pilgrimme, dvs. fremmede:
”At være menneske er i udvidet betydning at være pilgrim, en fremmed i verden. Vi er ikke af denne verden, for vi er af Gud og hører til hos ham. Men vi er sat i verden for at være her.”
Og:
”Fremmedheden kommer fx til udtryk ved, at vi ikke kan få vores dybeste længsler næret af det, verden kan give os.” (s.21)
Vi er undervejs, vi drages mod noget større. På en pilgrimsvandring bliver dette mere mærkbart, end vi kan opleve det i hverdagen med dens mere eller mindre stressende arbejde og trivielle gøremål. Vi kommer væk fra det, der kan tynge og trætte os mentalt.

Da bliver de syv pilgrimsord betydningsfulde:
• Langsomhed
• Bekymringsløshed
• Enkelhed
• Frihed
• Stilhed
• Spiritualitet (åndelighed eller ”beåndethed”)
• Fællesskab
Nok går vi os fysisk trætte – og får ømme fødder -, men det, vi mere og mere erfarer, er det, de syv pilgrimsord indeholder.På en pilgrimsvandring er der rig lejlighed til at meditere over ordene og få en større forståelse af, hvad der virkelig betyder noget i livet. Her kan man yderligere lade sig inspirere af meditationerne i Undervejs med Gud.

Bogen indeholder også meditationer over det, Jette Dahl kalder ”tre ledestjerner”:
• Kærlighed
• Tilgivelse
• Taknemlighed
Hun føjer dem til pilgrimsordene, fordi de ”kan få lys og sammenhængskraft fra” dem. Og det bekræfter meditationer over dem. Ordene er vel de største, vi kan bruge. Hvad betyder det ikke at kunne sige af hjertet ”Jeg elsker dig”, ”Tilgiv mig”, ”Tak”? Vi kommer både højt op, langt ud og dybt ned, når vi går i stilhed med eller i samtale om ledestjernerne.

Jette Dahl, der i 2004 sagde sin præstestilling op og blev freelancepræst, er pr. 15. august tiltrådt stillingen som stiftspræst for åndeligt søgende.

Jeg måtte vide, hvad der havde gjort Jette Dahl til pilgrimsvandrer – og åndelig vejleder.
Hun pegede da på tre vigtige hændelser i sit liv:
1. I 1998 fik hun konstateret lymfekræft. Det fik hende til at stoppe op og tænke mere og dybere over sit gudsforhold, og hun begyndte at bede og læse i Bibelen på en ny måde og fik efterhånden et mere inderligt og nært forhold til Gud.
2. I 2002 var hun på retræte. Her konfronterede den katolske Søster Regina hende med spørgsmålet: Hvad giver du Gud lov til at gøre for dig? Det ramte Jette Dahl på en måde, der kom fuldstændig bag på hende.
3. I 2003 tog hun på pilgrimsvandring, hvor hun blev præsenteret for de syv pil-grimsord. Af disse var det ordet Frihed, hun blev standset af og det i en sådan grad, at det blev det afgørende vendepunkt for hende, og at hun i dag vil betegne det, der skete med hende, som en omvendelse.

Det fik meget betydningsfulde følger:
I 2004 sagde hun sin stilling op efter 25 år som sognepræst i Folkekirken. En avisoverskrift i den anledning lød:
”Præst siger op for at få mere tid til Gud”!
Hun blev freelancepræst og åndelig vejleder med bønnen: ”Gud, du må bruge mig, som du vil.”
Præst for søgere – eller som hun siger:
– For mennesker, der tager deres liv alvorligt og stiller sig selv spørgsmålet: Hvor går jeg hen? Mennesker, for hvem gudstjenesten virker uoverskuelig, og som stejler, hvis det bliver for fromt. Mennesker, som søger autencitet.
Hvordan møder vi dem? Hvordan møder vi mennesker med længsel efter åndelighed? spørger hun og svarer:
– Jeg tager udgangspunkt i dem og deres sprogbrug og holder det op mod den kristne tradition – og forsøger så at vise hen til et bibelord og en meditation over det for at møde dem med min Kristus-tro. For for mig er Kristus vejen og frelseren.

Jette Dahl er ikke kun inspireret af spiritualiteten hos de katolske kirke- og ørkenfædre, men også af Maria, Jesu mor, som hun betragter som et forbillede for enhver kristen:
– Der var en ægte ydmyghed hos Maria i hendes overgiven sig til Gud. Dernæst står der om hende, at hun bærer ordet i sit hjerte, og endelig bliver hun som en af de få ved korset helt til slut.
Det fik hende til at skrive en bog om ”Maria-vejen”.

Nu vender Jette Dahl så tilbage til folkekirken og bliver den 21. august indsat i Treenighedskirken i Esbjerg som stiftspræst for åndeligt søgende.
Det er et arbejde, hun glæder sig til og har visioner for. Hun taler bl.a. om ”bønnespiregrupper” og ”åndelig dannelse” i sine fortsatte bestræbelser på at få engageret folk i kirken eller at få kirken åbnet, så folk ikke er ”bange” for at blive lukket ind i den.

21 var vi på pilgrimsvandringen: 17 kvinder og fire mænd – hvilket taler sit tydelige sprog: Interessen for pilgrimsvandring og spiritualitet i det hele taget er mest udtalt hos kvinder.
Jette Dahl mener, at kvinder er mere spirituelle:
– Længslen efter spiritualitet er størst hos kvinder – og måske er der mere af den på en pilgrimsvandring end i kirken.

Jette Dahl lagde ved velkomsten ud med at sige, at ingen ville være de samme, når ugen var gået.
Jeg tillod mig at tvivle stærkt på udtalelsen, hvad jeg helt åbent også meldte ud med. Men inden ugen var gået, måtte jeg også helt åbent indrømme, at jeg ikke var helt den samme, som da vi startede med at gå.
Jo, der sker noget, en pilgrimsvandring – i alle fald med Jette Dahl – flytter noget i pilgrimsvandreren.

Jette Dahl:
Undervejs med Gud
– meditationer over
de 7 pilgrimsord
120 sider • 149,95 kr.
ProRex