Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Hej Suh
Jeg har en veninde, som jeg har kendt gennem et års tid. Egentlig er jeg glad for vores venskab – vi har det sjovt og godt sammen men jeg har lagt mærke til, at jeg meget ofte driller hende, ikke ondt, naturligvis, men laver sjov med hende og siger ironiske ting om hende, som vi begge griner ad. Efter jeg har lagt mærke til det, er det gået op for mig, at det fylder meget at det er rigtig svært og unaturligt at lade være, og jeg tror, at det er fordi, jeg på en måde har brug for det, i forhold til hende. Hun synes tilsyneladende, jeg er sjov, og måske er det for at hun skal blive ved med at finde mig sjov, festlig? Eller hvad? Hvad tror du?
Venlig hilsen
K.
Kære K.
Det er en fin opmærksomhed du har, når vi så ærligt som du evaluerer vores venskaber, har vi netop mulighed for at gøre dem endnu bedre.
Jeg tror meget vel, du kan have ret i, at en af grundene til mønsteret imellem jer måske bl.a. handler om, at du har brug for at mærke, at din veninde finder dig sjov og underholdende. Måske har du uden at være bevidst om det indtaget en rolle som klassens klovn over for hende? Ofte har klassens klovn brug for klovneriet for at kunne fremstå selvsikker, og for at føle, at han/hun er noget. At grine sammen er fantastisk, men hvis det er grundlaget for et venskab, bliver det med tiden en byrde!
Prøv at stille dig selv følgende spørgsmål: hvordan ville det mon være, hvis du igennem et helt samvær med din veninde ikke en eneste gang sagde noget sjovt/ironisk, men udelukkende var seriøs hvordan forestiller du dig, at din veninde vil reagere? Hvordan ville det seriøse samvær påvirke dig? Hvad ville det mon gøre ved jeres relation? Er du i virkeligheden bange for, at hun så ville kede sig og ikke længere ville gide at være veninde med dig?
Det kan også være, at du ubevidst bruger humoren til at holde din veninde lidt på afstand? Humor kan meget effektivt bruges til at skabe distance hvilket både kan være godt og skidt, alt efter situationen. Måske frygter du inderst inde, hvad der vil ske med jeres venskab, hvis du lod din veninde komme tæt på? Lod hende kende dine inderste tanker og følelser (eller i hvert fald de fleste af dem)? Mange mennesker har en grundlæggende frygt for, at andre vil tage afstand fra dem, hvis de VIRKELIG kom tæt på! Samtidig er det også et af de mest grundlæggende ønsker og behov hos mennesket: at være kendt – og alligevel elsket! Det er dette behov, som mange oplever at få opfyldt i relationen til Gud den ubetingede kærlighed! Gode venskaber/relationer kan også være med til at honorere dette behov men på grund af gamle sår og dårlige erfaringer kan man have vænnet sig til at bygge en form for facade op, hvor man nøje har udvalgt de sider af sig selv, som andre får lov til at se. Det sørgelige ved dette er, at man går glip af den fantastiske oplevelse, det er at dele dybe og vigtige ting med hinanden at støtte og opmuntre hinanden, når det er rigtig svært at være menneske. Samtidig taber man også muligheden for virkelig at udvikle sig sammen.
Så! måske skal du vove at tage det første skridt mod et mere autentisk venskab med din veninde? Hvis du tør!
Hilsen Suh
Kære Suh
Min datter på 5 år har i øjeblikket meget ofte mareridt om natten og er bange. Vi har prøvet at snakke med hende om, at der ikke findes monstre og uhyrer i virkeligheden, men det er som om, at det preller helt af, og vi kan starte forfra næste nat. Burde hun ikke snart være stor nok til at kunne profitere af fornuft? Vi vil selvfølgelig gerne have, at hun skal føle sig tryg, men det er ved at blive belastende at få sin nattesøvn afbrudt så mange gange. Har du et godt råd?
Hilsen Marie
Kære Marie
Vi skal som forældre passe på ikke at overvurdere vores børn. Vi kender dem jo så godt, og vi ved, hvordan de nogle gange er noget forud for deres alder med hensyn til dit eller dat. Men selvom jeres datter måske på nogle områder virker fornuftig og også er i stand til at forstå, når I forklarer hende, hvordan ting hænger sammen, så må I huske, at hun stadigvæk kun er 5 år. Og når man er 5 år, har man en meget livlig fantasi, og ting som for voksne er indlysende stupide er helt reelle for en 5-årig. De monstre og uhyrer, som jeres datter ser i drømme, opleves altså helt virkelige for hende, og selvom hun på en måde forstår, at de ikke er virkelige, ændrer det ikke ved den oplevelse af angst, som de giver hende. (Det er ikke helt det samme, men måske hjælper det på forståelsen at tænke på den irrationelle frygt, mange kvinder har for edderkopper eller mus: man ved rent intellektuelt godt, at de ikke er farlige, men man reagerer med angst alligevel.)
Det, I kan gøre, er at hjælpe jeres datter ud fra det niveau, som hun er på: prøv at gå med hende ind i hendes univers og snak med hende om, hvad det er, hun oplever, tænker, føler i forhold til mareridtene. Hvilken kontekst er de i, hvor mange monstre er der, hvordan ser de ud, hvad vil de osv. Snak med hende om, hvilke svagheder monstrene har (alle børn ved, at monstre kan overvindes, man skal bare lige finde det rette våben eller kodeord) og hjælp hende med at lege sig/tænke sig mere stærk og tryg. Denne legede tryghed kan nogle gange påvirke barnet helt ind i drømmene. I kan bruge sætninger som: nu leger vi, at du er helt uovervindelig eller når du sætter denne spand ved din seng, leger vi, at alle uhyrerne bliver bange og løber hjem. På denne måde får I givet hende følelsen af tryghed, men fastholder samtidig forskellen på fantasi og virkelighed. Og hvis hun fortsat har brug for trygheden ved at være tæt på jer, kan I jo evt. have en lille madras ved siden af jeres seng, som hun kan komme ind og ligge på i løbet af natten, så I ikke bliver så forstyrrede i jeres nattesøvn.
Hilsen Suh
Kære Suh
Jeg har hørt rygter om, at man i fremtiden vil kunne få en henvisning til psykolog ved sin læge, hvis man har angst? Er det rigtigt? Og hvornår træder det i kraft?
Vh J.
Kære J.
Ja, det er rigtigt nok. Det er blevet besluttet, at også angst-lidelser fremover skal kunne udløse en henvisning til psykolog-samtaler. Som med så meget andet er der dog begrænsede midler, så kategorien kommer til at gælde for mennesker med angst i alderen 18-29 år. Falder man uden for denne aldersgruppe, er man desværre ikke omfattet. Jeg vil tro, at det i praksis træder i kraft fra 01.01.2012, men henvend dig til din læge for endelig bekræftelse.
Hilsen Suh
Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, eller mail til: Suh@Udfordringen.dk
