To-årig helbredt for uhelbredelig sygdom
Den kristne sangskriver Aaron Shusts to årige søn blev indlagt på hospitalet, hvor han fik konstatere en uhelbredelig betændelse i spiserøret. Men Aaron bad til Gud, og så blev drengen rask.
For et år siden sad den kristne amerikanske sangskriver og sanger Aaron Shust i bussen på vej til en fodboldkamp. Han blev pludselig ringet op af sin kone Sarah. Hun sagde, der var noget i vejen med deres toårige søn Nicky.
Nicky blev indlagt på hospitalet og fik konstateret Eosinophilic Espphagits, som er en betændelse i spiserøret, der gør, at man ikke kan synke og spise rigtigt. Nicky tilbragte flere måneder på hospitalet, hvor han fik ernæring igennem en sonde.
– Lægerne prøvede med syv forskellige slags sondemad, men det lykkedes ikke med de seks første. Nickys krop afviste dem. Heldigvis virkede det med den syvende, forklarer Aaron Shust til Breaking Christian News.
Aaron Shust er en kendt kristen sangskriver, og han har blandt andet modtaget en GMA Dove Award for bedste sangskriver og for årets bedste sang My Savior My God i 2007.
– Det var helt klart en svær tid, og det blev vores nye realitet, men Gud var der for os. Det er svært at forstå, hvad det betyder, indtil du selv oplever det, siger han.
– Det lyder som en kliché, som du siger, når du er kristen. Men det er sandt – at midt i uroen, som du aldrig ville tro, du kunne klare indser du, at Gud giver dig nåde og udholdenhed til at klare dig igennem det, du aldrig havde ønsket skulle ske.
Pludselig skete der et mirakel, som familien Shust aldrig havde troet ville ske.
Sarah og Aaron forsøgte sig med steroider, som de havde fået at vide, Nicky skulle tage resten af sit liv mod smerter. Ved efterfølgende undersøgelser ved lægen var Nicky blevet rask.
– Vi har bedt rigtig meget. Gud har svaret vores bønner ved at kurere vores søn fra en uhelbredelig sygdom og tilintetgjort den. Det er ret utroligt, siger Aaron Shust, der nu føler, at livet er blevet mere meningsfuldt.
– Gud har aldrig svigtet os. Han bragte styrke til vores svaghed, fred til vores usikkerhed og healing til vores sår. Han har givet os nåden til at kunne klare mere, end vi troede, vi kunne.
Aaron er glad for at have været vidne til Guds mirakel og er dybt taknemmelig for, at deres søn er helbredt.
– Hvis det at være vidne til, at ens søn bliver kureret for en alvorlig sygdom som Eosinophilic Espphagits, ikke får en til at tilbede Gud, tror jeg ikke, der er noget som helst, der kan få en til at tilbede, siger Aaron Shust.