Unge blev helbredt og fik bønnesvar på lejr

LM’s musiklejr tog en uventet drejning, da Gud begyndte at gøre mirakler blandt de unge på lejren.Luthersk Missions musiklejr i sommerferie i Hillerød tog en lidt anderledes drejning i år. Ikke nok med at lejren var fuld af musik og glade unge mennesker, som den plejer at være, så var den også fuld af mirakler – både indre og ydre af slagsen.

En gruppe unge sidder og hygger sig på Luthersk Missions Musiklejr. Det sociale liv på lejren fik en ekstra dimension, da de unge begyndte at bede for hinanden og lovsynge Gud helt spontant, efter en af pigerne var blevet helbredt for en skæv hofte.

Musiklejren er efterhånden en gammel tradition i LM, og den er for børn og unge mellem 11-20 år, der kan lide musik og at spille og synge.
Ud over bibeltimerne, musikken og de forskellige workshops, så er lejrlederne i de sidste par år også begyndt at bruge meget energi på sjælesorg og samtaler med de unge mennesker, som ønsker det.
I år var der således sat hele to lejrmedhjælpere af til at fokusere på samtalen med de unge.
– Vi har oplevet et stigende behov for at tale om emner, der ligger ud over det, vi taler om i bibeltimerne, siger Lars Frederiksen, der er musikkonsulent i LM og lejrleder på musiklejren.
– Faktisk et behov for decideret sjælesorg blandt de unge. Derfor har vi valgt at have et par sjælesørgere med, og de har haft rigtig travlt, siger han og tilføjer:
– De unge har brug for at tale om alt, lige fra tåbelige forældre til meget mere ømtålelige emner. Og vi har også oplevet et massivt ønske om forbøn, så det har vi også haft megen fokus på.

Det var, da lejrmedhjælperne begyndte at bede for de unge, og de unge også begyndte at bede for hinanden, at der begyndte at ske ting og sager. Det første mirakel, der skete, var, da en af lejrlederne bad for en 15-årig pige, som var født med en skæv hofte, og hvis ben derfor var 2-3 cm kortere end det andet. Pigen havde derfor stærke smerter.
– En af lederne havde hendes fødder i hænderne, mens han bad, og der stod en hel flok lejrdeltagere omkring ham, og de kunne se til, mens pigens ben rettede sig ud, fortæller Lars Frederiksen.
– De tabte vist alle underkæben lidt, mens pigen hoppede rundt af glæde. Det var stort, siger han.

En anden pige, der havde døjet med en rygskade efter en rideulykke, og som på musiklejren havde haft en meget dårlig dag med smerter, hun fik det mærkbart meget bedre under forbøn.
En tredje pige, der led af kronisk hovedpine, oplevede for første gang i 2-3 år at være fri for smerter. At se, hvordan et ellers forpint og træt udtryk i øjnene blev forvandlet til et strålende smil hos hende, gjorde et kæmpe indtryk på alle på lejren, fortæller Lars Frederiksen.

Helbredelsen blev startskuddet til, at der kom stort fokus på bøn, forbøn og helbredelse blandt de unge på musiklejren.
– Det gjorde, at hele lejren pludselig fik et helt andet fokus. Vi har selvfølgelig altid haft fokus på Gud, tilbedelse og lovsang. Men helbredelserne førte til, at Gud virkede meget, meget nærværende på en helt konkret måde, siger Lars Frederiksen.
– Det førte simpelthen til en anden åndelig bevidst hed på lejren, og vi oplevede, at de unge spontant begyndte at bede for hinanden og synge lovsange, siger han og tilføjer med et grin:
– Der var ikke meget fjantede teenagere over dem efter det.

Mange af deltagerne på musiklejren er gengangere år efter år, og det musikalske niveau er meget højt på lejren.
Men denne gang lyttede deltagerne i den grad intenst efter i bibeltimerne og stillede ivrigt spørgsmål og kom med kommentarer til stoffet. Nok fordi de mærkede Guds nærvær så intenst på lejrdagene.
Lars Frederiksen fortæller også, at det ikke kun var de fysiske ar og smerter, som Jesus helbredte. Flere fik helt konkrete bønnesvar.
– Det var ikke blot de ydre mirakler, vi så. Der var rigtig mange, der også fik lettet deres byrder, og hvis hjerter blev rørt og forandret, siger han.
– Der var deltagere med, som ikke var kristne, men som efterfølgende udtrykte ønske om at finde et kristent fællesskab, når de kom hjem. Det må jo være fordi, de mærkede Gud så tydeligt og konkret på lejren.

Er det helt forkert at sige, at det ikke just er en typisk historie at høre fra Luthersk Missions side?
– Nej, det er nok ikke det, der kendetegner os mest. Egentlig plejer vi ikke at gøre et stort nummer ud af fysisk helbredelse. De store mirakler sker i menneskers hjerter, siger Lars Frederiksen.
– Men det, der skete på vores lejr, er et vidnesbyrd om, at Gud er stor, og at han ønsker et fællesskab med os. Det kan man ikke lade være med at fortælle, siger han.
Kan vi forvente at høre sådanne historier fra jeres side igen?
– Det må Gud afgøre. Det er stort hver gang, vi oplever Guds indgreb i vores liv – både i det indre og ydre liv, siger Lars Frederiksen.