D-dag: Det er nu – eller aldrig

Valgdagen torsdag den 15. september bliver samtidig afgørende for, om der fremover vil være et kristent parti på stemmesedlerne i Danmark.Hvis det heller ikke denne gang lykkes partiet at samle de kristnes stemmer om KD, så er det meget tvivlsomt, om partiet igen kan finde kræfter til at stille op.
Modsat vil en sejr nu starte en opadgående kurve.
Partiet stillede første gang op til Folketinget i 1971. Her manglede der kun ca. 600 stemmer i, at partiet kom i Folketinget. Ved valget i 1973 fik partiet til gengæld over dobbelt så mange stemmer og røg ind med 7 mandater, og ved valget i 1975 forøgede man til 9 mandater. Ved de følgende valg lå man på 6,5,4,5,4,4,4, for så helt at ryge ud i 1994. Efter en 4-årig ørkenperiode kom partiet igen ind i 1998 med 4 mandater, og ligeså i 2001.
Men i 2005 røg KD lige under spærregrænsen. Man manglede kun ca. 5.000 stemmer. Linjen blev nu lagt mærkant om i mere venstreorienteret retning og med mindre vægtlægning på den etisk-kristne profil under den nye formand. Men ved valget i 2007 gik det endnu værre. KD fik kun 30.013 stemmer – eller 0,9 pct. Det var kun halvt så mange stemmer som ved det foregående valg. Det førte til et opgør, et formandsskifte og en møjsommelig genopbygning. Mod al forventning lykkedes det at indsamle underskifter og blive opstillet, og partiet fik pludselig en fortaler på Christiansborg med løsgængeren Per Ørum.
I dag torsdag gælder det så. Partiet håber i det mindste på et kredsmandat i Vestjylland (pga. samarbejdet med udkants-partiet Fælleslisten).
I modsat fald er det formentlig sidste gang, vi får chancen for at stemme på et kristent parti. De trofaste aktive, som denne gang har kastet alle deres kræfter ind i kampen, vil formentlig hverken kunne mobilisere egne eller andres kræfter til blot at få indsamlet de godt 20.000 underskrifter – igen. Og for hvert valg bliver det sværere at tro på sagen.
Derfor et valgdagen også en sidste afstemning, om vi skal have et kristent parti i Danmark.
Fredag kender vi svaret.

Af redaktør Henri Nissen