Indere tvunget til omvendelse
To unge mænd på 20 og 22 år fra Karnataka i Indien er arresteret for at konvertere til kristendommen. Da de kom hjem efter en gudstjeneste, blev de banket af en ultra-nationalistisk hinduistisk gruppe.De insisterede på, at de to drenge skulle konvertere tilbage til hinduisme. Men det ville de ikke. Derfor blev de bragt til politiet, hvor de så blev tvunget til omvendelse.
– Siden maj 2008, da Bharatiya Janata Party (BJP) kom til magten i Karnataka, har religionsfrihed for kristne været under trussel selv i private hjem. Vores samlingssteder er under konstant kontrol af fundamentalistiske styrker, som systematisk afbryder gudstjenester og banker præster og andre trofaste, imens politiet har travlt med at arrestere og fængsle de kristne, fortæller Sajan K. George til Christian Persecution. Han er præsident for Det Globale Råd for Indiske kristne.