Obamas tale får blandet modtagelse hos israelere og palestinensere

Præsident Barack Obamas tale i FN’s generalforsamling om den israelsk-palestinensiske situation har fået en blandet modtagelse hos både israelere og palestinensere.De fleste israelere hyldede den som en af Obamas bedste taler nogensinde om Mellemøsten, mens nogle israelere kritiserede den som “tom tale”.

Palestinenserne var imidlertid dybt skuffede.

– Jeg kunne ikke tro, hvad jeg hørte, sagde et medlem af den palestinensiske delegation i New York, Hanan Ashrawi. Det lød, som om det var palestinenserne, der havde okkuperet Israel Der var ikke et ord af indføling for palestinenserne. Han talte blot om Iaraels besværligheder. Vi forstår, at Obama står foran et præsidentvalg, men hvad vi hørte fra ham – det er jo netop derfor vi er gået til FN.

Nogle af de vigtigste punkter i Obamas tale var, at han modsætter sig det palestinensiske krav om statsdannelse, og han sagde, at der ikke er nogen genvej til afslutning af en konflikt, der har varet i årtier

– Fred, sagde Obama, kommer ikke ved erklæringer og resolutiopner i FN. I sidste instans er det israelere og palestinensere, der skal leve side om side. Det er dem – ikke os – som må nå til enighed om det, der skiller dem.

Et højtstående medlem af den israelske delegation til FN siger, at efter palestinenserne imorgen (fredag) forelægger deres anmodning til sikkerhedsrådet om fuldt FN medlemsskab, agter de at anmode generalforsamlingen om oprettelse af et Palestina inden for 1967-grænserne, som en ikke-medlems stat. Om 3-4 uger vil palestinenserne gå til generalforsamlingen, hvor de har et stort flertal og ikke risikerer et amerikansk veto, siger denne talsmand.

Han mener, at der vil ske følgende: Palestinenserne vil fredag fremsætte deres anmodning til FN’s generalsekretær og sikkerhedsrådet, der vil nedsætte en komite, som skal drøfte anmodningen.. Der vil ikke blive en afstemning i sikkerhedsrådet i denne uge eller de næste par uger.

Statsminister Binyamin Netanyahu kunne ikke påhøre Obamas tale i generalforsamlingen, idet han på det tidspunkt havde en samtale med Colombias præsident som led i Israels bestræbelser på at overbevise sikkerhedsrådmedlemmer om at stemme imod den palestinensiske anmodning

Kort efter Obamas tale havde han og Netanyahu et tomands møde, der varede en time. Netanyahu takkede Obama for at have talt imod en FN-anerkendelse af en palestinensisk stat og fastholdt princippet om direkte forhandlinger mellem israelere og palestinensere, uden nogen genvej via FN.

Den liberale israelske politiker, Yossi Sarid, siger:

– Det var ikke en dårlig tale. Det var ikke en god tale. Det var blot endnu en tom tale.. Den var trist og deprimerende. Obama havde engang en drøm. Men igår var det slut på den magiske kraft. Lederen af supermagten så ud og hørtes som enhver anden statsleder, der ønsker meget men kun er i stand til lidt.

En anden israelsk politisk sagkyndig. klummeskriveren Yael Sternhell, betegner Obamas tale som svag og fantasiløs, og at den afspejler, hvor hjælpeløs den amerikanske præsident er over for Mellemøstens realiteter.

Videre skriver hun:

– Der er ingen tvivl om, at Obama gløder for oprettelsen af en palestinensisk stat eller at det glæder ham at vise de, der kæmper for deres frihed i arabiske lande, at han er på deres side. Der er heller ingen tvivl om, at Obama er frustreret over Netanyahus manglende reaktion på amerikanske fredsinitiativer, såvel som den fortsatte udvidelse af bosættelser og det generelle indtryk, at den israelske regering ignorerer Amerikas holdninger.

Vestbred-demonstrationer
Mange steder på Vestbred-området tog palestinensere forskud på oprettelsen af en palestinensisk stat ved at demonstrere med flag og afbrænde bål, og det kom til sammenstød mellem hundreder af demonstranter og israelske sikkerhedsstyrker. Der var imidlertid blot få sårede, til begge parters tilfredsstillelse. Der var konfrontationer ved Kalandia kontrolposten nord for Jerusalem og i Hebron.

Fire palestinensere blev sårede af gummikugler. Mange demonstranter gav udtryk for deres beundring over for den palestinensiske præsident, Mahmoud Abbas’ afvisnig af at give efter for amerikanske krav om at opgive det palestinensiske træk i FN.