USA prøver at blokere palestinensisk forsøg i FN på anerkendelse af stat
I et forsøg på at genstarte israelsk-palestinensiske forhandlinger og blokere palestinensernes forsøg på at opnå anerkendelse i FN af en stat, er to amerikanske Mellemøst-forhandlere, Dennis Ross og David Hale, nu på vej til at Israel for at prøve at finde frem til en formular til gavn for begge parter.Det er den 11. time, før den palestinensinnsiske leder, præsident Mahmoud Abbas, tager til FN i New York, og hverken palestinensere eller israelere har tiltro til, at Ross’ og Hales mission vil lykkes. Det synes nu uafvendeligt, at Abbas om blot to uger vil forelægge paletinensernes sag for dette verdensforum – og vil få et overvældende medhold.
De to amerikanske forhandleres ankomst hertil er i kølvandet på en udtalelse af Abbas om, at PA (Den palestinensiske Myndighed), agter at tage til FN, således at palestinenserne “kan nyde frihed og uaghængighed”.
USA modsætter sig stærkt palestinensernes bestræbelser på at blive medlem af FN, og de amerikanske forhandleres besøg her må ses i lyset af dette. Det vil næppe lykkes dem at få palestinenserne til at afstå fra deres forehavende.
Den palestinensiske ledelse siger:
– Det er for sent.
Direkte forhandlinger
Statsminister Biyamin Netanyahu udtaler- til den besøgende belgiske statsminister Yves Leterne – at fred kan opnås udelukkende ved direkte forhandlinger og uden forhåndssbetingelser.
En israelsk kilde siger:
– Chancerne er kun små for at palestinenserne kan komme ned ad det træ, de er klatret op i., men det internationale samfund arbejder på at holde stigen deroppe.
Abbas har sagt, at når en palestinensisk stat er oprettet, vil der råde fred i området. Han benægter, at statsdannelsen har til hensigt at deligitimere Israel, men at målet er at legitimere den palestinensiske sag.
– En palestinensisk stat vil være demokratisk og fri med ligelighed for mænd og kvinder, sagde Abbas til en gruppe af 20 fremtrædende israelske intellektuelle og kunstnere, som efter mødet med Abbas sagde, at de “var dybt imponeret over de meget moderate synspunkter, Abbas havde givet udtryk for. “
Videre havde Abbas sagt, at han tager til FN for at opnå en palestinensisk stat, men at dette ikke var i stedet for forhandlinger med Israel, men i tillæg til disse.
– Vi vil ikke isolere Israel, sagde han Målet er at en palestinensisk stat og Israel skal leve i fred og sikkerhed, side om side. Selv efter en anerkendelse i FN, er det mit håb at forhandle med Israel. Der er ingen anden vej til en løsning end forhandling.
Abbas understregede imidlertid, at han havde udtømt alle muligheder og derfor måtte henvende sig til FN.
Ifølge Abbas vil palestinenserne indlede deres initiativ i FN i sikkerhedsrådet til trods for Obama-regeringens tilsagn om at nedlægge veto, og det ventes derfor, at palestinenserne vil gå til generalforsamlingen, hvor der ikke er noget veto, men som blot kan give observatørstatus – ikke fuldt medlemsskab.