En varm prædiken

Skyld er et fælles ansvar….så det gælder om at få ryddet op i familielivet.
Det er ikke hver dag, jeg ser en præst iført højrød brandslukker til en gudstjeneste. Hans pointe var, at det var varmt at prædike i præstekåbe i sommerheden…så mon der undtagelsesvist kunne blive åbnet for begge døre? Det så pudsigt ud… præsten i sort/hvidt med den røde brandslukker i den varme kirke.
Hans prædiken handlede bl.a. også om noget, man kan blive lidt svedt over: Om synd. Om at ifølge Det Gamle Testamente kan vi arve synder fra vores familie. Altså ikke alene kan vi stilles til regnskab for vores egne synder. Alle de andre familiemedlemmers ugerninger kan også belaste os. I flere generationer oven i købet.

Tanken giver stof til eftertanke. For min egen families vedkommende er der tale om en del synd, hvis vi sådan sammenregnes.
Set i det lys er det unægteligt en god idé at gøre noget for familiemedlemmer, der har det svært. Så de ikke i deres nød kommer i uføre og belaster den samlede skyld-konto. Så gælder det om at få ryddet op i familielivet.

Det gode og ansvarlige man kan uddrage er, at vi i familien skal bære skylden sammen. Støtte, hjælpe, tænke og tale pænt om hinanden. Det er en fælles opgave. Fælles ansvar. Vi må hver især gøre vores bedste – hverken mere eller mindre. Indbyrdes tilgive og hjælpe hinanden på rette vej, når en af os havner på et sidespor. Uanset hvad det drejer sig om, skal vi hjælpe. Hvis vi kan.
Med hensyn til familie-regnskaber i forbindelse med arvet synd – for nu ikke utilsigtet at fremelske angst for særligt belastede familier: Heldigvis har vi nåden. Som gives ganske gratis fra Gud. Det (for Gud) åbne hjerte kan endda selv bede om at modtage den. Men det store mere jordnære spørgsmål må være: Hvordan kan jeg bedst forbedre familielivet? Ofte er vi klogere, end vi giver udtryk for. Når vi finder vore bedste tanker. Og handlinger.
P.S. Nogle gange må man erkende, at man har rigeligt at gøre med at hjælpe sig selv og hvile en stund eller henvende sig der, hvor man kan modtage støtte. Så kan man ”redde familie og verden” bagefter – gerne i den rækkefølge, hvis man tror på arvet skyld.