Alkohol-nej holder unge kristne udenfor
Alkoholkulturen i Danmark forener alkohol og fællesskab, en kombination, som gør det
meget vanskeligt for unge at sige nej tak til alkohol.Alkohol og fællesskab er blevet tæt forbundet i den danske alkoholkultur. Så tæt, at nej til alkohol kan opleves som et nej til fællesskabet.
Det fortæller alkoholforsker Karen Elmeland. Til Magasinet Rus forklarer hun, at danskerne altid har haft tradition for at drikke alkohol til festlige anledninger.
– Men kulturen har udviklet sig, så vi i dag fejrer, her gang noget er gået godt, eller hvis vi vil markere fællesskab og intimitet. Det er blevet den måde, vi markerer, at vi er sammen og kan lide hinanden, forklarer hun.
Og det forklarer derfor også, hvorfor mange afholdende mennesker oplever, at andre bliver småaggressive, når de fortæller, at de ikke drikker.
– De kunne lige så godt have sagt: Jeg vil ikke være fælles med dig, siger Karen Elmeland, som selv har oplevet det, når hun har valgt ikke at drikke, fordi hun var i bil.
Reidar Puggaard Poulsen, som er landsungdomssekretær i Luthersk Missions Ungdom, nikker genkendende til Karen Elmelands beskrivelse af udfordringerne ved at sige nej til alkohol. Han kender problematikken fra de kristne unge, som han arbejder med.
– Jeg synes, hun beskriver det ret præcist. Når unge kristne føler et pres for at drikke, selvom de egentlig ikke vil, handler det sjældent om behovet for at smide hæmningerne.
– Det største pres er et gruppepres fra fællesskabet. Vil I vælge at have det sjovt sammen med os andre, eller vil I være udenfor? bliver de indirekte spurgt, forklarer Reidar Poulsen.
Han mener, at de unges mulighed for at bryde den dobbelthed ligger i at forklare deres hensigt.
– Den unge kan italesætte, at han eller hun rigtig gerne vil være sammen, men ikke kan følge med, når vennen drikker. Og spørge: Kan vi være sammen på en anden måde?
Men Reidar Poulsen mener, at det kan kræve rigtig meget af et ungt menneske at gøre det, og især hvis man står helt alene.
Også Karen Elmeland synes, at den danske alkoholkultur er en stor udfordring. Ikke mindst fordi denne store sociale accept af alkoholfællesskabet betyder, at grænsen mellem sundt og usundt forbrug af alkohol ikke går ved den egentlige mængde. Det betyder, at en persons alkoholforbrug opfattes som sundt, så længe personen bruger alkohol inden for de gængse normer. Den slags er vanskeligt at ændre på.
– Vi har oplyst i hundrede år, og resultatet er ikke imponerende, sammenlignet med, hvad der skete i 1917, da man hævede priserne på alkohol, fortæller hun.
I 1917 tidobledes priserne på brændevin. En prisstigning som sænkede danskernes samlede forbrug til en fjerdedel.
– Vi har endnu ikke set eksempler på, at oplysning kunne udrette så meget, slutter Karen Elmeland.
