Bubber besøger børn med Downs syndrom

I ’Danmark ifølge Bubber’ spørger Bubber, om vi er ved at udrydde en kærlig gruppe mennesker.Med det provokerende programnavn ’Død over mongolerne’ sætter Bubber spot på holdningen til børn med Downs syndrom. TV2 torsdag kl. 20.50

Bubber begyndte på tv-serien Danmark ifølge Bubber tilbage i 2009. Han har besøgt mange forskellige danske kulturer.

Danmark er det land i verden, hvor der fødes færrest børn med Downs Syndrom. Det er, fordi vi vælger at fjerne dem, inden de bliver født. Hvorfor er det, at vi ikke vil have dem i blandt os? Og kan man have et godt liv med Downs Syndrom?
Det har Bubber sat sig for at ville finde ud af. Hvorfor er vi egentlig ved at udrydde mennesker, der er kærlige og godmodige af natur?
Siden 2004 har alle gravide fået tilbudt en nakkefoldsscanning. Det siger ni ud af ti ja tak til. Viser scanningen at der kan være tale om et barn med Downs syndrom, vælger 99 procent en abort. I England og Holland vælger langt færre en abort.

I Danmark blev der sidste år født 21 børn med Downs syndrom. I 2004 var tallet 61.
Lisbeth