Fra sygdom Til sundhed

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert (normalkuvert 8,00 kr.). Salvedug kan ikke rekvireres over internettet.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg
– Orla@Udfordringen.dk.

Spørgsmål 1:

Kære Orla Lindskov
Jeg har efterhånden lidt af min sygdom temmelig længe. Det går mig på, også fordi de med sygdommen forbundne smerter hæmmer mine daglige gøremål.
Jeg har bedt om Guds hjælp nogle gange og sagt: – ”Kære Gud, hjælp mig.” – Men der er tilsyneladende ikke sket noget. Det er meget frustrerende for mig. Jeg vil gerne have, at tingene sker hurtigt i mit liv. Det er jeg vant til med alle mine praktiske gøremål. Jeg er ikke god til at vente. Livet er jo kort.
Jeg har det svært med de dage, hvor der ikke sker noget, og hvor Gud ikke gør noget. Jeg føler det, som om jeg er glemt af Gud. Jeg ved, at jeg mangler meget i hellighed. Men jeg synes, at jeg arbejder på det, og jeg føler også, at Gud arbejder med mig. Det trøster mig.
Med bedste hilsener K.

Svar 1:

Kære K.
Angående bøn vil jeg gerne sige, at hver gang du beder og siger: – ”Kære Gud, hjælp mig.” – Så hører Gud det, og når du beder, når du åbner dit sind og dit hjerte for et svar fra Gud, så får du et svar, selv om det måske i første omgang ikke lige er det svar, du ønsker eller i den form, du forventer. Nogle gange er der noget, Gud må gøre først i vores liv, før vi modtager det, vi beder om, også når vi beder om helbredelse.
Men foragt ikke den tilsyneladende begivenheds-løse dag. For Gud er en Gud i det skjulte, og han arbejder i det skjulte for dig. Det gør han, fordi du har påkaldt ham. Bliv ved med at påkalde ham med din nød. Du er i hvert fald ikke glemt af Gud.
Vi må aldrig glemme, at Guds første-prioritet for os er hellighed og evigt liv. Dette betyder så ikke, at de, der stadig er syge, står tilbage for de raske i hellighed. Nej, Guds veje er uransagelige. Men alle hans veje er kærlighed. Og vi må ikke glemme, at vi har lov til at bringe vores ønsker frem for Gud igen og igen.
Der er ventetider i den kristnes liv, og ventetider betyder ikke, at der er noget galt med den kristne eller med den kristnes liv. Vi skal ifølge Bibelen lære at være udholdende og udholdende i det, vi gør. Tingene behøver ikke altid at gå hurtigt i vores liv for at være rigtige. Det er faktisk en verdslig tankegang.
For at minde os om det fortalte Jesus lignelsen om enken og den uretfærdige dommer(Lukas-evangeliet kap.18).
Dette kapitel starter med ordene: – Han fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte. – Denne lignelse opfordrer os til at holde ud i bøn. Også i vores bøn om helbredelse.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Spørgsmål 2:

Kære Orla!
Jeg føler mig meget dårlig, når jeg er sammen med andre mennesker. Jeg føler, at andre mennesker er meget livlige. De taler godt sammen. Men jeg oplever, at jeg bliver overset.
Ingen tager notits af, at jeg er til stede. Jeg sidder der blot og venter på, at de andre skal bemærke, at jeg er tilstede. Dette oplever jeg både i menigheden, men også udenfor.
Jeg ved ikke, hvad der er galt med mig. Jeg er alene. Jeg er kvinde, og jeg lider skrækkeligt under ensomheden. Jeg mangler styrke i mit forhold til andre mennesker. Jeg er meget uselvstændig og lader ofte andre mennesker træffe mine valg for mig. Jeg er heller ikke i stand til at sætte sunde psykologiske grænser for mine medmenneskers tilstedeværelse i mit liv.
Jeg vil meget gerne bede om din forbøn og om en salvedug. Jeg tror på Guds forvandlende kraft. Men jeg frygter den også. Tænk blot, hvis Guds usynlige, forvandlende kraft kom og ændrede alle aspekter af mit liv. Jeg vil så gerne have det godt med, hvem jeg er. Jeg ved det hænger sammen med kærligheden, som nok er mit problem. Hvad er kærlighed, og hvem skal jeg give kærlighed?
Jeg vil så gerne være fri for menneskefrygt. Jeg føler, at livet er et skræmmende sted at være.
Med hilsen fra
Den Ensomme

Svar 2:

Kære Ensomme
Jeg har bedt for dig og sendt dig en salvedug, og jeg vil sige til dig, at du behøver ikke at frygte Guds kraft, for Guds kraft rummer kun kærlighed. Guds kraft vil dig kun det bedste.
Du berører mange emner med dit brev, og i mit svar vil jeg derfor gribe fat i nogle ting, som du bør forstå.
Du forholder dig afventende over for ”de andre”. Men det, du skal forstå, er, at du inden i dig har evnen til at gøre dit eget og andres liv bedre. Ja, det har faktisk alle mennesker.
At gøre dit eget og andres liv bedre er faktisk en væsentlig del af meningen med dit liv. At hjælpe et medmenneske styrker dit selvværd og har på alle måder en helbredende virkning. Tålmodighed, respekt, påskønnelse, opmuntring til dem, der har mistet håbet, styrker livet i dig og omkring dig. De ting, du gør for at hjælpe et medmenneske varer evigt.
At hjælpe et medmenneske med fx et smil kan endda have en liv-reddende funktion. Har du hørt om hende, der på vej ind i bussen fik et smil fra en fremmed? Det reddede hendes liv. Hun var på vej ud af byen for at begå selvmord. Et smil på få sekunder reddede hendes liv, et menneskes liv.
Du spørger: – Hvad er kærlighed, og hvem skal jeg give kærlighed?
Venlige, tilgivende, medfølende handlinger og omsorg i det hele taget kan helbrede mere på 10 minutter end 10000 kroner brugt på flere års terapi. Dette skriver jeg ikke for at forklejne terapi. Jeg skriver det for at understrege det helbredende i at give og at modtage kærlighed.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Min oplevelse:
Kære Orla
Tak for din forbøn på lørdagsmødet i Allerød. Det gav mig en forløsning. Jeg er glad og taknemmelig for, at Gud har sendt mig til dig, for at jeg kan blive sat helt fri.
Jeg tror, Gud vil vise mig, at jeg skal give mere slip på min kontrol over alting og slappe endnu mere af i ham.
Kærlig hilsen J.