Gilad Shalit begynder et nyt liv
Den kidnappede israelske soldat, Gilad Shalit, vågnede idag op til et nyt liv i sit hjem i landsbyen Mitzpe Hila i det nordlige Israel – for første gang i over fem år i frihed efter fangetilværelsen hos Hamas i Gaza-striben. Han gik en lille morgentur på sit hjemsted med sin nærmeste familie.Gårsdagen var en anstrengede oplevelse for ham. Da han blev løsladt og i første omgang kom til Egypten, var han i almindeligt tøj, men da han nåede til Israel, blev han iført en soldateruniform. Dette var med til, at han blev gladere og mere afslappet efterhånden som dagen skred frem.
Den var begyndt i stor spænding, da han blev løsladt og umiddelbart derefter blev interviewet af egyptisk fjernsyn. En kvindelig egyptisk TV-journalist stillede ham en række spørgsmål, som han besvarede, men det var tydeligt, at han følte sig presset og åndede med besvær. Efter interviewet afviste journalisten, Shahira Amin, kritikken af hendes krysforhør-stil, og at man ikke havde ladet Shalit i fred, indtil han var mødtes med sine pårørende.
Efterhånden som dagen skred frem, og Shalit omsider kom til Israel, viste han sig fra en ny side. Han blev stadigt gladere og fik lettere til smilet. Han fik briller på, hvilket han ikke havde haft under sit lange fangenskab.
Et bevægende øjeblik var, da han gjorde stram honnør for generalstabschefen, Benny Gantz, og for statsminister Binyamin Netanyahu.
Gantz sagde til ham:
– Godt gået, Gilad, vær stærk og alt vil blive OK.
Endnu mere bevægende var hans tilbagekomst til sit hjem i Miztpe Hila, hvor familien, vennerne og et stort antal andre, glade mennesker svingede med det israelske flag og bød ham velkommen med hyldesttilråbet Gilad er kommet hjem, sund og rask.
Hans far, Noam Shalit, sagde: Vi oplever det som om vores søn er blevet født påny.
Helbredstilstand
Hans helbredstilstand er imidlertid ikke den bedste. Efter den første undersøgelse var lægerne i tvivl, om han kunne tage videre med helikopter og overvejede at lade ham køre hjem i bil, men besluttede sig alligevel til, at han kunne flyve.
Læger opholder sig imidlertid nu i hans hjem og tilser ham. Han er bleg, tynd og forekommer at være underernæret, og han må holde fast i rækværk, når han går op eller ned ad trapper. Han er endnu ikke blevet i sig i en hånd, da han blev kidnapped. Han synes ikke at kunne rette to fingre ud.
Da han blev undersøgt af en militærpsykolog, sagde Shalit smilende til lægen: Jeg tror, I bliver overrasket over min relativt gode tilstand.
Det israelske militærs lægekorps var forberedt på et langt værre scenario. Da Shalit blev kørt fra Gaza ind i Egypten, var en israelsk pansret militærjeep med sofistikeret medicinsk udstyr parat, men der blev ikke brug for den.
Noam Shalit siger, at hans søns tilstand og behandling i fangenskabet var streng i begyndelsen, men blev bedre med tiden.
Lægerne betegnede først hans tilstand som god, men rettede senere dette til tilfredsstillende.
Han menes at have fået den nødvendige føde under sit fangenskab og hans blege og magre udseende menes at være en følge af det mentale pres, han har undergået i fængselstiden. Militærlægerne afstod fra at stille ham direkte spørgsmål om omstændighederne under fangenskabet. Shalit oplyste imidlertid, at han havde været næsten ensom i fem år og ikke havde haft nogen at tale med, lige som han kun sjældent havde oplevet solskin.
Han havde imidlertid haft en radio og et TV-apparat, så han kunne følge nyhederne. Det var på den måde, han vidste, at Netanyahu var blevet statsminister og Gantz var blevet generalstabschef.
I de kommende uger vil militære efterretningsfolk mødes med ham og udspørge ham om, hvad der måtte være af interesse for israelske myndigheder. Israel vil tillige prøve at lære om hans daglige rutine, om de der kidnappede ham og hvor han blev holdt fangen.
Denne udspørgen vil formentlig først blive indledt, når lægerne giver grønt lys.
Palestinenserne
Imens er de over 450 løsladte palestinesiske fanger blevet sendt til Vestbred-området, Øst-Jerusalem og Syrien og Tyrkiet hvor de alle steder fik en tumultagtig velkomst.
I en lederartikel i den israelske morgenavis Haaretzstaar, at mens det var Netanyahu, der underskrev udvekslingsaftalen, blev den i realiteten til, fordi Shalits historie blev holdt i live af den israelske offentlighed.
Ikke mindst et telt, et stort billede af Shalit og en tavle med det antal dage, han var i fangenskab, opstillet nær statsministerboligen, var med til, at Shalit ikke blev glemt. Utallige var sympatimøderne arrangeret af unge israelere og de ditto marcher gennem landet med foraeldrene Noam og Aviva i spidsen..
I Norge var der 6000 underskrifter for en omgående løsladelse af Shalit måske ikke noget imponerende tal, men det var med til at holde hans sag fremme i offentligheden.
For statsminister Netanyahu var hans beslutning om at indgå aftalen med Hamas som et politisk kup. Hans omdømme var for nedadgående, ikke mindst efter, at en protestbølge mod social uretfærdighed var skyllet over Israel i sommermånederne.
Han har taget en stor politisk risiko med denne handling, men han har langt størstedelen af befolkningen med sig, hvilket nok vil give sig i udslag, når Israel engang går tilvalg.
