Har du sagt tak til din præst idag?

Oktober er ”værdsæt-din-præst”-måned – en amerikansk blogger har 10 gode forslag.En amerikansk blogger og tidligere præst har ti gode forslag til, hvordan du kan vise, at du værdsætter din trofaste lokale præst:
1. Med dine bønner.
Dette er den største gave, du kan give til din præst. Hvis du ikke elsker ham, som du burde, så begynd at bede for ham, og du vil komme til det.

2. Med din kærlighed.
En præst, som virkelig er en hyrde for hans flok giver en stor mængde kærlighed. Hans hjerte vil blive strukket og ofte brudt. Derfor har han også brug for din kærlighed. Hvis du holder af ham, må du også gerne fortælle ham det.

3. Din ubetingede støtte.
Undersøgelser har vist, at det næstmest stressende job, efter at være statsminister, er at være lokal præst. Din præst er måske ikke altid perfekt, men han er altid din præst.

4. En smule nåde.
Nogle gange bliver mennesker utroligt hurtigt sårede i kirken, på grund af noget mennesker gjorde eller sagde. Næste gang du bliver vred på din præst så tag et øjeblik, træk vejret og overvej, at han også er et menneske, som har gode og dårlige dage.

5. Ved at opmuntre din præst.
Alle kan lide at høre, at de har gjort noget godt eller er blevet til velsignelse. Måske talte prædikenen til dig, eller du kan bare lide hans slips.

6. Ved at tale godt om ham.
Hvis din præst er en omsorgsfuld leder, en begavet underviser eller en visionær person, fortæl det til dine venner og invitér dem.

7. Gennem din trofasthed.
En præstekollega, som havde været ved den samme kirke i 20 år, fortalte at han hellere ville have trofasthed end penge eller store ord. For trofasthed viser, hvor meget du virkelig værdsætter din præst..

8. Ved at give ham tid til sin familie.
Han vil ikke gøre noget godt for andres familier, hvis han ikke får tid til sin egen. Hvis dit behov ikke er en nødsituation, læg en besked eller send en email uden for arbejdstiden. Ingen oprigtig præst er ked af at møde op til en nødsituation i sin fritid, men sørg for at det er en nødsituation.

9. Ved at give ham tid alene.
Kravene til en præst idag er meget større end for 25-30 år siden. Presset for at møde alle behov og leve op til alle forventningerne kan blive for stort. Dette forklarer, hvorfor så mange præster brænder ud eller giver op. Giv din præst en golftur, jagttur, eller hvilken slags tur han nu har brug for for at lade op.

10. Med en financiel gave.
Der er en grund til at dette kommer til sidst. For det er sidst. For de fleste præster ligger et kærlighedsoffer i bunden af ting, de gerne ville modtage fra kirken med mindre de har et specielt behov. Gode præster bliver ikke præster for at samle på kistebunden, men fordi de er kaldet af Gud.

Bloggeren understreger, at dette handler om de mange gode og trofaste præster og at det er tilladt hele året.
Eva