Israelsk soldat løslades efter 1934 dage i fangenskab i Gaza

Hvad verden har ventet på i årevis – nok især den kidnappede israelske soldat, Gilad Shalit – er nu ved at ske: hans løsladelse efter 1934 dage i fangenskab i Gaza-striben.Nyheden om, at den israelske regering havde vedtaget en aftale med Hamas i Gaza, løb som en steppebrand over hele Israel. Mange israelere føler det, som om Gilad Shalit er et nært familiemedlem. De har – dybt berørt – fulgt hans skæbne. Med vantro men også med et vist håb.

En stor del af israelerne gør tjeneste i hæren, og for militæret er det en pligt, at hæren skal bringe sine sårede, dræbte og savnede soldater hjem. Det er denne indstilling, der har ført til, at statsminister Binyamin Netanyahus koalitionsregering nu med et overvældende flertal har godkendt en aftale med Hamas om udveksling af fanger.

Een israelsk soldat skal nu udveksles med omkring 1000 palestinensere israelsk fangenskab, adskillige af dem “med blod på hænderne”, d.v.s. at de ved en terroristhandling har dræbt israelere. Disse 1000 palestinensere omfatter ikke få, der ved deres løsladelse vil genoptage at dræbe israelere. Det er netop det punkt, der har fået Netanyah-regeringen til at tøve med en udveksling.

– Men – som Netanyahu sagde det efter regeringsbeslutningen om en aftale med Hamas – “her er en chance, som næppe kommer igen”.

Netanyahus opgave var uhyre svær. På den ene side ville han gøre et maksimum for at få den unge soldat hjem, men på den anden side måtte han tage hensyn til, at løsladte palestinensiske terrorister påny ville dræbe israelere. Og at israelere, hvis pårørende er blevet dræbt vd en terroristhandling, nu må se disse mordere gå frit omkring.

Afgørelsen om fangeudvekslingen var nok Netanyahus vanskeligste efter 30 måneder og 10 dage som regeringschef. Det var den sværeste af alle hans afgørelser i hans regeringstid. Man har om ham sagt, at han er en ordets mand, en stor taler – men ikke en handlingens mand. Men denne gang viste han lederegenskaber. Han vil blive husket som manden, der bragte Gilad Shalit hjem efter fem års brutalt fangenskab.

Den “deal” der blev opnået mellem Israel og Hamas, forekommer som en israelsk overgivelse , en styrkelse af Hamas og en svækkelse af Den palestinensiske Myndighed (PA). Den vil styrke ekstremisterne i den arabiske verden og i de palestinensiske selvstyreområder. Og den vil øge risikoen for, at andre israelske soldater vil blive kidnapped – og at en ny terrorbølge vil ramme Israel.

Aftalen omfatter, at de arabiske fanger vil blive løsladt i flere stadier, og at Gilad Shalit skal overføres til Cairo som et første led i hans frigørelse. Egyptiske og tyske forhandlere har spillet en stor rolle ved udarbejdelsen af enkeltheder i aftalen. Ikke alle arabiske fanger vil få lov til at komme tilbage til deres hjem i Gaza eller på Vestbred-området, og nogle af vil blive forvist til udlandet – uden at det endnu er oplyst hvilke lande vil tage imod dem..

Den arabiske vår er en af grundene til, at der omsider blev indgået en aftale. Der er bekymring i Israel for, at arabiske regimer, der nu er ved magten, ikke vil eksistere om nogen tid, eksempelvis at det nye egyptiske styre – hovedmægleren i udveklings-aftalen – ikke vil eksistere om nogle måneder, efter det berammede valg i Egypten.

En befrielse af Gilad Shalit ved et israelsk militært raid af hans fængsel er blevet afvist som “ikke realistisk” af israelske ledere. Såvel den israelske generalstabschef, Benny Gantz, som den nye chef for Mossad-efterretningstjenesten, Tamir Pardo, har ikke kunnet fremkome med en plan om at få Gilad Shalit ud af hans fangenskab. En israelsk miliær intervention er blevet afvist som urealistisk, idet Shalit nok ville blive dræbt af sine fangevogtere ved indledningen af sådan eventuel situation.

Israelske topledere var enige om, at en fangeudveksling var den eneste farbare vej til at opnå Shalits frisættelse.