Kemi-Nobelprisen til israeler – Netanyahu: “alle jøder er stolte”

Det er et fænomen, at jøder får tildelt Nobelprisen i overflod – ca. 22 procent af de hidtil uddelte omkring 840 priser er gået til jøder – og denne foreteelse har nu gentaget sig ved overdragelsen af dette år pris i kemi til den israelske professor, Daniel Schechtman, 70, fra Israels polytekniske læreanstalt, Technion, i Haifa.Det svenske kongelige Akademis valg af Schechtman skyldes hans opdagelse af, hvordan “solide materier” skal opfattes. Han har fundet “kvasi-krystaller” – mønstre i atomer som man har troet var “umulige”. Ifølge Akademiet har Schechtmans ved sin opdagelse, der stammer tilbage fra 1982, påvist atomer i et krystal “pakket” i et mønster, som ikke kan gentages – modsat en tidligere opfattelse, at atomer er pakket inde i et krystal i symmetriske mønstre.

Den svenske institution udtaler, at Schechtmans opdagelse er særdeles kontroversiel, og at han under forsvaret af sine opdagelser blev anmodet om at forlade sin forskergruppe.

– Hans kamp tvang i sidste instans videnskabsmænd til påny at overveje opfattelsen af materiers sande natur, hedder det i den svenske udtalelse.

Statsminister Binyamin Netanyahu ringede til Schechtman for at gratulere ham på vegne af Israels indbyggere.

Ifølge Netanyahu “giver prisen udtryk for det jødiske folks intellekt” – Alle israelere er glade idag – og hver jøde er stolt, sagde han.

Blandt de mange andre, der lykønskede Schechtman, var Technions præsident, professor Peretz Lavie, der udtalte, at Schechtmans opdagelser “har ændret videnskabens ansigt”, og at Schechtman “er en meget enestående forsker”.

– På den ene side har han en exceptionel international status, og på den anden side er han en af de mest afholdte og beskedne i Technion, sagde Lavie. Nyheden om valget af ham bredte sig på få minutter, som en steppebrand.

Strategiskt aktiv
Formanden for knessets undervisningskomite, Alex Miller, gratulerede Schechtman med disse ord:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Denne sejr viser påny, at “den menneskelige kapital” er staten Israels vigtigste strategiske aktiv. Investering i undervisning og kvalitativ og undersøgende højere lærdom resulterer ikke blot i økonomisk og kulturel vækst, men bringer også stor ære til Israel verden over.

Hans kone: “Jeg forstår det ikke”
Schechtman selv var overvældet og sagde blot: “Det føles pragtfuldt”.

Hans kone, professor Tzipora Schechtman, sagde:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Alle sagde, at Dan ville vinde, men han insisterede på, at det ikke ville ske – fordi han er så beskeden. Vi har gået igennem mange års studier, investering, hårdt arbejde og kampe, men han var stædig. Men spørg mig ikke, hvad han har opdaget, for det kan jeg ikke sige noget om.

Med Nobelpris-æren følger et beløb på 10 millioner svenske kronor (ca. 1.45 millioner dollars).

Før denne tildeling er Nobel-prisen gået til følgende israelere:

Literaturprisen: Shmuel Yosef Agnon, fredsprisen: Menahem Begin, Yitzhak Rabin og Shimon Peres, kemiprisen: Avram Hersko, Aron Chichanover og Ada Yonath, økonomi-prisen: Robert Aumann og Daniel Kahneman.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Fænomenet
Mens mange nationer er særdeles stolte over deres Nobelprismodtagere, har jøderne en tendens til at bagatellisere den store jødiske andel, måske fordi fordi de ikke ønsker at komme i fokus, være for prominente eller ikke ønsker at vække misundelse.

En kommentar til fænomenet med den store andel jøder blandt Nobelprisvinderne er kommet fra lederen af et institut for politik og strategi i byen Herzliya, dr. Uzi Arad, som siger:

– Grunden til det uforholdsmæssigt store antal af jødiske Nobelprisvindere er måske den værdi, jøder tillægger lærdom og kundskab. Jøder har ikke lagt så stor vægt på den fysiske verden. Traditionen om overvejelser og lærdom har skærpet det videbegærlige jødiske sind. Det kræver en nysgerrig, utraditionel tankegang at bryde ind i nye områder og gøre nye opdagelser.

En anden forklaring kommer fra historieprofessor Shulamit Volkov, fra Tel Aviv Universitetet. Hun siger, at jøder, i samfundets udkant, var tvunget til at udmærke sig.

– Generationer af ortodoks jødisk lærdom er senere blev omsat i sekulær viden, siger hun.