LM sætter fokus på helvede
I det sidste septembernummer af Tro og Mission sætter Luthersk Mission helvede under lup.
Rob Bells bog Kærligheden vinder har skabt stor debat på verdensplan med sin aflysning af helvede, og det har inspireret LM til at gennemgå fortabelsen. I tre dybdegående artikler bliver helvede og varigheden af helvede uddybet. I lederen minder redaktør Birger Reuss Schmidt dog samtidig om, at fortabelsens alvor ikke må overskygge det evige livs håb. Han slutter:
– Det er Guds løfte i troen på Jesus om frelse fra evig fortabelse til evigt liv, der kalder og driver os ud med evangeliet til de mennesker, der ikke kender Gud og hans evige frelse.