På gyngende grund

Ja, så sidder jeg her med mit liv…. Helt vendt på hovedet i løbet af nogle få uger.Fra at have fem hjemmeboende børn og teenagers og en masse liv i huset har jeg nu to skolebørn under taget.
Huset er blevet meget stille, og det som har været den faste ramme om mit liv som hjemmegående husmor de sidste 18 år, er nu ved at fade ud… Arh…. Det giver altså lidt en identitetskrise, skal jeg lige hilse og sige.

Jeg har nydt hver en dag af de år, jeg har været hjemmearbejdende husmor og har prøvet at forberede mig på, når denne her dag ville komme… og nu er den her. Oplevelsen af total rastløshed og en slående oplevelse af kun at udføre ligegyldige ting som oprydning, rengøring og den slags.
Hvem er jeg uden børn om benene, der har brug for min hjælp til alt muligt og umuligt, og som aldrig under mig et stille øjeblik… små mennesker til at småsnakke og udføre opgaver med….
Nu vel, de har jo stadig brug for mig – én gang mor, altid mor – det ved jeg, men sådan på det mere lavpraktiske småbørnsplan….
Hvor er det let at lade hverdagens gøremål overtage ens identitet. Når så omstændighederne ændres, er vi på gyngende grund – for hvem er vi så !? Nu føler jeg mig pludselig selv som en teenager, med alle de spørgsmål, muligheder og udfordringer der ligger i at skulle tage valg for og med sit liv.
Jeg er for min del gået i gang med at finde ud af, hvem jeg er – når jeg ikke lige er mor – hvad har jeg lyst til, og hvad giver mit liv mening? Hvad er der af muligheder og af behov? Hvordan vil jeg gerne leve de næste 18 år af mit liv? Og hvor føler jeg mig privilegeret over at have mulighed for at vælge, at drømme, at leve.
Identiteten må jeg finde hos mig selv – hvad er mine stærke sider, hvad skaber glæde for mig – og for andre omkring mig, hvad har Gud givet mig af gaver og drømme osv.
– Jeg tror, jeg beslutter mig for at gå efter drømmene, at have tillid til, at Gud han drømmer med og vil bruge mit liv på en måde, der glæder mig, beriger mine medmennesker og ærer ham.
Af Dorthe Klit
Mor til fem