Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Kære Suh
Jeg skriver til brevkassen, fordi jeg har en veninde, som jeg er rigtig glad for, men som jeg også altid står i skyggen af. Hun er smukkere end jeg, er meget populær blandt begge køn, og der er ligesom altid en fest omkring hende, hvilket selvfølgelig også kommer mig til gode, da jeg meget ofte er sammen med hende.
Men selvom jeg ofte oplever sjove og gode ting sammen med hende og virkelig holder af hende, så kan jeg også have en oplevelse af at være den, der bare følger med det tynde øl. At min berettigelse i venneskaren er betinget af hende. Vi er sjældent uvenner, men jeg kan mærke, at jeg nogle gange holder igen med min ærlige mening, fordi jeg er bange for at miste hende og alt det, der følger med.
Jeg er træt af, at det skal være sådan, jeg vil gerne finde mine egne ben og min egen identitet i stedet for at være hendes skygge.
Hilsen Veninden
Kære Veninde
Jeg kan godt forstå, at du er træt af at være en andens skygge. Det er ikke sundt for nogen, og jeg synes bestemt også, du skal gøre noget ved det: at du skal træde ud af din venindes identitet og få din egen!
Hvis det skal lykkes for dig, er du først nødt til at gøre op med den angst, som formentlig binder dig til tingenes aktuelle tilstand: nemlig angsten for, at du vil miste alt og intet er værd, hvis du mister din veninde. At du ikke kan klare dig uden hende. Det er ganske enkelt løgn. Når du holder af din veninde, vil det naturligvis være et tab, hvis I med tiden glider fra hinanden, men det er vigtigt, at du ikke blander det sammen med, at det er katastrofalt og lig med din egen sociale udslettelse.
Alle mennesker har nemlig deres egen berettigelse, det gælder blot om at have det rette udgangspunkt. Desuden må du have noget at byde på, når din veninde, som er så populær netop har valgt dig som sin veninde? Prøv at snakke med din veninde om, hvilke kvaliteter hun sætter pris på hos dig, du kan evt. lade det starte med en snak om venskaber, hvis du synes det er for svært at spørge direkte. Mærk dig hendes ord og skriv dem ned, når du kommer hjem, så du ikke glemmer dem.
Begynd at tilbringe noget mere tid væk fra din veninde selvom det måske er meget udfordrende i begyndelsen. Hold ud! Du er nødt til at blive adskilt lidt fra hende for at bryde mønsteret og for overhovedet at kunne mærke, hvem du er, når hun ikke er til stede. Sørg for at deltage i sociale arrangementer, hvor din veninde ikke er med. Her kan du øve dig i, hvordan DU er hvad du tænker, mener, uden hende at spejle dig i. Du kan sagtens stadig være sammen med din veninde, du er bare nødt til også at have et liv uden hende ved siden af.
I takt med, at du får en klarere og klarere fornemmelse af, hvordan du selv fungerer, når din veninde ikke står i forgrunden og overskygger det hele, jo større sandsynlighed er der for, at du efterhånden vil kunne trække denne ny-fundne identitet med ind i samværet med din veninde. Måske vil det gøre jeres venskab endnu bedre, mere jævnbyrdigt? Måske vil det ikke holde men så var det alligevel, efter min mening, heller ikke det værd.
Hilsen Suh
Kære Suh
I min menighed står vi over for en udfordring, nemlig at der er en håndfuld af mennesker, som er lidt mere skæve end gennemsnittet. Vi er nogle stykker, som har påtaget os den opgave, at vi gerne vil prøve at være der for dem, og det fungerer for det meste også meget godt. Ind i mellem kan jeg dog have svært ved at blive ved med at rumme dem, og jeg kan få lyst til at kaste håndklædet i ringen. Alligevel synes jeg ikke, det er fair at lade dem i stikken. Hvis ikke kirken kan rumme dem hvem kan så? Har du nogle gode råd til, hvordan man bedst muligt rummer andre mere problematiske eksistenser uden at gå helt død i det?
Vh A.
Kære A.
At tage sig af andre, der har det svært, og tilbyde både fysisk og følelsesmæssig lindring er en stor og vigtig tjeneste. Desværre bliver der mere og mere brug for den tjeneste, for der er mange socialt isolerede mennesker rundt omkring.
Som en konsekvens af den sociale isolation har nogle helt mistet evnen til at begå sig i større forsamlinger eller til at indgå i sociale relationer i det hele taget. De er ikke længere klar over, hvordan de egentlig påvirker andre mennesker, og de signaler, som vi andre reagerer på tuner os ind efter preller helt af på dem. Teknisk set kan man forstå det som, at de er meget ude af træning den sociale intelligens er ikke blevet stimuleret, måske endda aldrig helt udviklet.
Når du har påtaget dig denne opgave i din menighed, tror jeg det vil være godt for dig at gøre dig det helt klart, hvem det er, du har med at gøre. Er det mennesker med en psykiatrisk diagnose? Er der misbrug af stoffer/medicin involveret? Er der tale om udviklingsproblemer på det fysiske eller mentale plan? Osv.
Hvis du ikke selv ved, hvordan du skal finde frem til de oplysninger, så prøv at forhør dig hos andre i menigheden, eller henvend dig til din menighedsleder og spørg, om du kan få hjælp til en sådan research, så du kan varetage din tjeneste bedre. Når du nemlig er helt klar over, hvilke type skævheder du har med at gøre, kan du bedre forholde dig hensigtsmæssigt til dem. Der er fx vældig forskel på, om man er socialt ude af træning og dermed kan korrigeres med udbytte hen ad vejen, eller om man har en psykiatrisk lidelse og derfor skal have professionel og evt. medicinsk behandling for at ændre en evt. uønsket adfærd. Mange frivillige med et stort og godt hjerte er blevet udslidte, fordi de er kommet til at påtage sig en opgave, som egentlig hørte til i behandlingsmæssigt regi. Så lad være med at falde i den faldgrube.
Jeg vil opfordre jer, der har påtaget jer denne tjeneste at organisere jer, så I mødes med et fast interval og deler erfaringer og belastninger. Her kan I få talt ud uden at føle, at I bagtaler nogen, og også trække på hinandens erfaringer. Måske I også kan lave en form for turnus, så I kan skiftes til at besøge/hjælpe eller hvad I nu gør, når en af jer synes, at han/hun ikke kan rumme mere i en periode.
Overordnet vil jeg anbefale jer at lytte til jer selv og huske, at I ikke tjener hverken Gud eller de skæve særlig godt, hvis I lader jer brænde ud og indeni er frustrerede og irriterede, når I udfører jeres tjeneste. Hold i så fald hellere en pause, lad andre tage over, og engager jer i noget andet i en periode. Dette er ikke at give op, men at tage vare på sig selv.
Hilsen Suh
Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, eller mail til: Suh@Udfordringen.dk
