Den arabiske liga vågner til dåd

Den arabiske Ligas beslutning om at suspendere Syrien for dets regimes fremfærd over for civilbefolkningen viser, at organisationen ikke er irrelevant, men er begyndt at spille en meningsfuld politisk rolle ved at reagere på de arabiske folks indstilling.Dette er kvintessensen af en artikel skrevet af en sagkyndig fra Det amerikanske Universitet i Beirut og offentliggjort idag af bladet”International Herald Tribune”.

Skribenten er Rami G. Khouri, redaktør af bladet “The Daily Star” og direktør for Universitetets institut for “Public Policy and International Affairs”.

Han skriver indledningsvis, at den igangværende genfødsel af arabisk suverænitet

fortsat fascinerer verden, og at Ligaen hidtil har været en – stort set – meningsløs organisation, der ikke havde nogen indvirkning eller nød megen respekt hos arabere.

– Det er overaskende at se Ligaens ikke-karakteristiske beslutsomhed iår, skriver Khoury.

Den har tilbudt trøst og beskyttelse for Syriens og Libyens indbyggere, som har udfordret autoritære regimer skønt beslutningen omgående blev neddæmpet af Ligaens tidligere generalsekretær, Amr Moussa.

Syrien-beslutningen var anderledes
– Men beslutningen om Syrien var anderledes, da 18 af Ligaens 22 arabiske stater stemte for Syriens suspension, hedder det i artiklen. Ligaen har også taget andre initiativer, da det tog kontakt med en delegation fra den syriske opposition og fremsatte en plan, der opfordrede arabiske organisationer til at støtte og beskytte syriske afvigere, med mulighed for at anmode FN og internationale organisationer om mere støtte, hvis det var nødvendigt.

– Den arabiske Liga traf ikke blot en historisk afgørelse ved at standse blodudgydelser i et arabisk land – den har igangsat en hel politisk proces, som direkte udfordrer Assad-styrets politik og autoritet og måske endog legitimitet, skriver Khoury. Ved at kontakte syriske oppositionsgrupper om at planlægge overgangen til en ny ledelse, styrkede den noget, som Libyen-beslutningen blot havde berørt varsomt.

Blande sig
Khoury skriver videre:

– Det er nu tilladt arabiske lande at blande sig i andre arabiske staters interne anliggender – når der er en klar moralsk eller politisk grund til at gøre det, og hvis en sådan handling afspejler størrelsen af arabisk offentlig mening.

Grundlagt i 1945
Den arabiske Liga – eller, som den officielt hedder: Ligaen af arabiske Stater – blev grundlagt i Cairo i 1945 af Egypten, Irak, Libanon, Saudi-Arabien, Syrien, Transjordan (Jordan i 1950) og Yemen.

Ligaen har idag 22 medlemslande. Siden 1945 er følgende kommet til:

Algeriet, Oman, Somalia, De forenede arabiske Emirater, Bahrain, Libyen, Palestina (PLO), Sudan, Comoros, Mauretania, Qatar, Djibouti, Kuwait, Marokko og Tunis.

Ligaens formål er at styrke båndene mellem medlemslandene, samordne deres politik og fremme fælles interesser. Den er involveret i politiske, økonomiske, kulturelle og sociale programmer. Den har bilagt strid og begrænset konflikter som de libanisiske borgerkrige i 1958.

Egyptens medlemsskab blev suspenderet i 1979, efter dets fredsaftale med Israel, og Ligaens hovedkvarter blev flyttet fra Caito til Tunis – og tilbage til Cairo i 1989, da Egypten blev genoptaget i Ligaen.