Helbredelser åbner for foredrag
Ulla og Martin Nissen holder foredragsrække i deres hjem, efter at flere unge for nyligt blev helbredt på gaden i Haderslev.
Ulla og Martin Nissen er ledere af Haderslev Husmenighed. Efter at have oplevet adskillige øjeblikkelige helbredelser blandt unge i Haderslev holder de et Er der mere mellem Himmel og Jord-foredrag den 3. november i Nygadehuset i Aabenraa. I ugerne efter fortsætter de i deres eget hjem med oplæg omkring centrale ting i den kristne tro med plads til dialog.
– De mennesker, som har oplevet Guds kraft, vil gerne vide mere om Gud. Derfor har vi arrangeret fem aftener, som begynder den 11. november, fortæller Martin Nissen.