Journalist besøgte de forbudte kristne i Kina
Kim Schou har besøgt og talt med ca. hundrede kristne ledere i Kinas lovlige og ulovlige kirker. Han har samlet sine artikler i en ny bog om Kinas kristne revolution.- Jeg har rejst sammen med dem, spist sammen med dem, boet sammen med dem.
– Jeg er blevet transporteret på bagsædet af en bil med tonede ruder igennem landet for at komme helt tæt på. Og det er der kommet en bog ud af, fortæller Kim Schou.
Han er til daglig journalist på Kristeligt Dagblads internetsider. For nyligt rejste han til Kina for at komme tæt på den revolution, han havde hørt om.
– Kina oplever flere revolutioner i disse år – økonomisk, kulturelt, socialt og politisk. Men i høj grad også religiøst.
For 40 år siden var der 5 millioner kristne i Kina. I dag er der mindst 80 millioner, og fortsætter udviklingen, vil op imod hver tredje kineser være kristen om bare tre årtier.
Det er den største religiøse forandring af et folk i verdenshistorien, fortæller Kim Schou. En del af hans artikler har været bragt i Kristeligt Dagblad, men nu har han udbygget dem og tilføjet flere artikler i en bog, som udkommer i næste uge.
– Til trods for den store vækst, lever de fleste kristne i skjul, fordi religionsfriheden er begrænset.
Der er ikke fuld religionsfrihed i Kina. Det er sådan, at hvis man er kristen, så skal man komme i en af de to statskirker. Og gør man ikke det, er man troende uden for loven. Man praktiserer en religion, som ikke er tilladt. Og det gør faktisk to-tredjedele af Kinas kristne.
De kommer i uregistrerede husmenigheder og undergrundskirker.
Jeg har været i Kina og besøgt nogle af de kristne, som leder an i den her revolution. Jeg har vel mødt omkring hundrede nuværende og kommende kirkeledere af huskirker og undergrundskirker.
Jeg har forsøgt at undersøge, hvordan forholdene er for de kristne i Kina. Hvordan organiserer de sig? Og hvad kommer den kristne revolution til at betyde for resten af verden?
Det håber jeg, at bogen giver svar på gennem reportager og interviews med undergrunds-kirkeledere, samt danske og udenlandske eksperter, siger Kim Schou.
Blandt eksperter, han har benyttet sig af, er Ole Wæver, som er professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet; Jørgen Skov Sørensen, som er sekretariatschef i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og har en ph.d. i Missionsteologi og er exam.art i Kinesisk-østasiatiske områdestudier; og Hans Kristian Neerskov, der har skrevet forord til bogen og fortalt om egne oplevelser som bibelsmugler.
Desuden bringer bogen de seneste statistikker og fakta om kirkerne i Kina.
Men det mest gribende i bogen er nok Kims interviews med de kristne kinesere selv. Kristne, der har oplevet forfølgelse, men som også udstråler en stærk og smittende tro, som vi i Vesten kan lære meget af.
– Det mest kendetegnende ved de kristne, man møder i Kina, er faktisk, at de er glade.
En dansk sognepræst, der har været i Kina mange gange, sagde til mig, før jeg tog af sted til landet for første gang:
Man kan spotte de kristne på, at det er dem, der smiler.
Kina har en af verdens højeste selvmordsrater hvert andet minut tager en kineser sit eget liv ifølge statslige kinesiske medier (hvilket i sig selv kan få mig til at tro, at tallet er højere).
Man arbejder hårdt for dagen og vejen. Og i Kina – verdens mest ateistiske land – er der ikke meget mere at håbe på og stræbe efter end økonomisk succes.
Kort sagt: man ser ikke mange smil, med mindre man besøger de mest privilegerede, når man er i Kina. Det er derfor en flot karakteristik, præsten giver at de kristne er dem, der smiler.
De kristne er også dem, der ofrer. De fleste kristne i Kina marginaliseres eller udstødes af familie og venner.
De to karakteristikker burde modsige hinanden, men det er ikke min oplevelse. At blive kristen tilfører tilsyneladende disse mennesker så meget mening, glæde og livsindhold, at det opvejer alt andet.
De vestlige turister får efter Kim Schous opfattelse normalt ikke lov at se andet end det, myndighederne ønsker at vise frem. Det gælder specielt, hvis man vil besøge kirkerne.
Men som journalist ville Kim Schou naturligvis ikke nøjes med at besøge den officielle kirke og videregive den officielle forklaring.
Når det har kunnet lade sig gøre at komme så tæt på de hemmelige kristne, skyldes det især, at forfatteren har arbejdet tæt sammen med præsteparret Else og Sten fra en frikirke, der har en menighed i – Christiania af alle steder.
Parret havde kontakter, som kunne åbne dørene i Kina. Gennem de sidste ti år har Sten og Else flere gange været i Kina for at undervise de mange nye kristne, der har en glubende appetit efter Bibelen og undervisning om troen.
Kim Schou kommer ikke selv fra en kirkelig familiebaggrund, men blev selv kristen, da han gik på efterskole.
Senere studerede han filmvidenskab og var også redaktør af forlaget Egmonts tegneseriebøger. En periode arbejdede han også for Udfordringen med artikler fra København og ungt stof. Han forsøgte fx at oversætte Ny Testamente til slangsprog. Under sin uddannelse som stud. public. ved Syddansk Universitet kom han i praktik på Kristeligt Dagblad, og her er han nu fastansat.
Bladets medredaktør, Michael Ehrenreich, kendt fra tv, accepterede efter lange overvejelser at lade den unge journalist tage til Kina – under cover. Og det kom der altså en række fremragende artikler ud af, som Kim Schou nu har samlet i en bog og fået udgivet på Udfordringens forlag.
Han har selv lavet et spændende og ungdommeligt layout under en uges intenst ophold på redaktionen, hvor han overnattede i en sovepose på kontoret.
