Nogle af os er ekstra følsomme
Charlotte Lysemose opdagede, at hendes følsomhed kunne bruges til at hjælpe andre gennem psykoterapi. Det er hendes passion som kristen at dele andres lidelse.- Det har været en lise for min sjæl at høre, at jeg ikke er for sart, for følsom eller for tænksom, men at jeg er værdifuld med mit fintfølende nervesystem, fortæller Charlotte.
Charlotte Lysemose Christensen er i dag 49 år. Hun bor i Kolding med sin mand Bo. De har fire børn. De to yngste blev født i Sydamerika, hvor Charlotte og hendes mand arbejdede på et børnehjem i seks år. Charlotte startede med at uddanne sig til sygeplejeelev, siden blev hun pædagog og nu er hun så også blevet psykoterapeut.
Charlotte har altid været meget følsom, og det har hun tidligere følt var et handikap. Men undervejs i sit studium til psykoterapeut opdagede hun, at det også kan være en fordel.
– Det er i orden at være et særligt sensitivt menneske. Forskningen viser, at 1/5 af befolkningen er født som særligt følsomme, fortæller hun.
– På arbejdspladser er det faktisk ofte disse mennesker, som skaber kreative løsninger og udvikler nye idéer. De har en særlig evne til at se sammenhænge.
– Disse medarbejdere skal en virksomhed passe særligt godt på ved ikke at presse dem for hårdt, for så forsvinder kreativiteten. Samtidig har virksomheden brug for de mere robuste medarbejdere.
Charlotte sammenligner bearbejdningen af indtryk med en kartoffelmaskine. Den almindelige maskine sorterer i tre forskellige størrelser, men den sensitive maskine sorterer i 15 forskellige kategorier.
– Nu kan jeg bedre acceptere, når jeg ikke trives i store forsamlinger. Eller når jeg har brug for at gå ud af en butik med høj musik. Eller når jeg bliver hurtigt påvirket af andres stemning, siger Charlotte.
– Jeg har brug for mere hvile og tid alene. Jeg kan stadig føle mig anderledes, men ikke længere forkert. Snarere unik.
– Da jeg selv har set værdien i at opdage dette karaktertræk, ønsker jeg at hjælpe andre til også at finde glæden ved at være særligt sensitiv, fortæller Charlotte, som har holdt flere café-aftner om emnet. Den 15. november holdt hun fx et foredrag om sensitive børn. Som forælder og pædagog ønsker hun at støtte og bekræfte børn, så de kan trives med deres sensitivitet.
Når Charlotte har uddannet sig til psykoterapeut, skyldes det dybest set, at hun ønsker at tjene Gud og andre mennesker med sit liv. Det begyndte, da hun var 16 år og udvekslingsstudent i USA:
– Samtidig med at det var en spændende tid, hvor jeg oplevede rigtig meget nyt og mødte mange dejlige unge i skolen og i kirken, så følte jeg mig meget alene. I den tid mødte Jesus mig. Han så min nød og mødte mit dybeste behov for fællesskab. Jesus ville være der for mig, og han var trofast. Det var meget stort for mig, og jeg kom hjem som et nyt menneske. Siden har jeg ønsket at tjene Jesus.
– Jeg er meget taknemmelig for Guds indgriben i mit liv, fortæller Charlotte. Senere blev hun gift med Bo, og de to meldte sig som missionærer til at arbejde på et børnehjem i Suriname i Sydamerika. I dag er de begge aktive i Kolding Valgmenighed.
– For cirka fem år siden sad jeg og lyttede på en sommerbibelcamping. Temaet var noget med gaver og tjeneste samt livsdrøm. Her blev det klart for mig, at min passion var at dele menneskers smerte. At være i brændpunktet, at stille mig midt i gabet sammen med et medmenneske, for hvem smerten synes uudholdelig. Det blev tydeligt og soleklart, at det var Guds tanker med mig. At han ville udruste mig med visdom, mod og frem for alt kærlighed til mennesker. Jeg fandt det spændende og begyndte herefter at finde muligheder og valgte så at studere til psykoterapeut.
– En fireårig uddannelse til psykoterapeut er en dyr fornøjelse. Men vores hidtidige erfaring er, at Gud går med hele vejen og sørger for os. Det holdt også stik denne gang. Vi kan sige med David, der skriver i Salme 23 i Bibelen: Herren er min hyrde, mig skal intet fattes.
– Min mand og jeg er blevet berigede med et endnu bedre parforhold og mere sunde familie-relationer. Kort sagt: større livskvalitet, fortæller Charlotte.
Charlotte arbejder ud fra en oplevelsesorienteret tilgang.
Hun har sit kristne menneskesyn som fundament. I terapien lægger hun vægt på en ligeværdig dialog, på tillid og kontakt. Hun mener, det er grundlaget for, at vi kan udvikle os og styrke vores egen oplevelse af at være et unikt, levende og ansvarsbevidst menneske.
– Ved at være til stede i det nuværende øjeblik kan jeg som terapeut og medmenneske støtte op om et andet menneskes proces.
– Vigtigst af alt er for mig, at jeg derigennem også kan være medarbejder i Guds Rige her på jord. Men jeg beder kun med en klient, hvis han eller hun selv anmoder om det.
Men hun er ikke færdig med at uddanne sig. Siden hun blev færdig som psykoterapeut, har hun ønsket at arbejde som familieterapeut. Hun er derfor i gang med at videreuddanne sig som spædbarnsterapeut.
– Jeg har fået øjnene op for spædbørn. For mig er det nyt, at spædbørn skulle kunne forstå ord. Men jeg er virkelig blevet overbevist om, at et spædbarn er født med sproglige anlæg, som allerede fra treårsalderen udvikler sig i den retning, som barnet hører talt omkring sig.
– Det viser sig fx, at et uroligt barn kan falde til ro ved at få fortalt, hvad der sker omkring det, og hvad der skal ske. Barnet har brug for at vide, hvor dets primære voksne er, og hvornår de kommer hjem igen, hvis de har overladt barnet i andres varetægt for en stund.
– Det er specielt velegnet til behandling af traumer, som er opstået i den før-sproglige alder fra 0-3 år. Men også til større børn og voksne viser denne terapiform sig nyttig. Ofte kombineret med terapiformer som sand-play, tegne-male, musiske udtryk eller lignende.
– Jeg forestiller mig at bruge denne viden og praksis dels i kommunen, dels i forbindelse med forældrekurser og undervisning af daginstitutionspersonale. Samt i min egen praksis. Jeg glæder mig til at tage dette nye redskab i brug, da jeg ud fra egen erfaring kan bevidne, at det er hjælpsomt, fortæller Charlotte.
Charlotte ser det sådan, at Gud har omsorg for hele mennesket. Det vil sige både ånd, sjæl og legeme.
– Den sundhed, som Gud vor far ønsker for os i vort liv her på jorden, omfatter såvel en sund sjæl i et sundt legeme som en ånd, der mættes af Guds ånd, Helligånden, siger hun. Det forsøger hun også selv at praktisere:
– I de år, jeg studerede til psykoterapeut, har jeg haft særlig fokus på sjælen og samtidig taget imod næring til legeme og ånd. Jeg nyder fx at løbe en tur eller vandre i naturen, og jeg profiterer af et dejligt menighedsfællesskab i kirken, fortæller hun.
– Jeg ser, hvordan andre kristne er særligt optagede af forbøn, af kropslige udtryksformer som lovsang og dans, sund livsstil, ansvarlig ledelse osv.
– For mig er det altså sjælens mange ansigter og tilstande, der tiltrækker min opmærksomhed. Det er som om, at selvom et menneske er skabt med sin egen unikke personlighed, så skal det nogle gange have hjælp til at udfolde den.
