Gud ser dig

Alt i vore liv påvirkes af, hvilket syn vi har, hvordan vi ser. Ikke mindst hvordan vi ser på os selv. Og det hænger sammen med, hvordan andre har set på os. Øjne kan være så forskellige. De kan give livsmod og varme, nærvær – eller tomhed, frygt og foragt.
Margareta Melin
Forfatter og teolog

Hvis man regner med Gud i sit liv, er et afgørende spørgsmål, hvordan man tror, at denne Gud ser på en. For det ene menneske indebærer ordene “Gud ser dig” en trøst og tryghed. For en anden er de samme ord forbundet med et ubehag og en trussel, en hindring for personlig udvikling og frihed. Hvordan tænker vi os, at Gud ser på sin skabning og på os, som han har skabt i sit billede? Med andre ord: Hvilket gudsbillede og hvilket menneskesyn har vi? Blandt nogle kristne er der en forestilling om, at Gud er utilfreds med sin skabning, skuffet – frem for alt over mennesket, “skabningens krone”.
Men: Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag. Sådan afsluttes skabelsesberetningen i Bibelens første kapitel og understreger, at Gud er helt tilfreds med sit værk. Han ser sin herlighed åbenbaret og genspejlet i alt det, han frembringer.
Livets store gave til mig som menneske er at være nogen og lidt efter lidt blive den person, jeg er. Allerede fra begyndelsen er jeg nogen, en jeg kan lære at kende og blive ét med. Alligevel lever mange med en følelse af at være ingen, præget af en sejlivet løgn: Du skal ikke tro, du er nogen.
Du skal vide, at du er nogen! Ethvert menneske kan i sandhed og i al ydmyghed over for sin skaber sige:

Jeg er fin, for du har skabt mig.
Jeg er dyrebar, for du elsker mig.
Skøn er jeg i dine øjne en ædelsten i din hånd.

Skidt med om nogen siger
at jeg er værdiløs og dum.
I mit hjerte hvisker du sandheden:
at jeg er mere værd end guld.

Jeg er din øjesten, din hemmelige skat.
Du er glad for, at jeg er til.
Jeg vil takke dig så længe jeg lever
og aldrig glemme hvem jeg er.

I Guds øjne har hver og én sin værdi, sin skønhed. Inde bag skår og frygt er der en hellighed, en tone af den kærlighed, som har frembragt verden. At se med Guds øjne er at se forbi det ydre – ind til en kerne af guddommelighed.

Fra bogen ”Tro godt om dit hjerte” af Margareta Melin