Sankt Helenas helligdom
Var det i virkeligheden hér, Jesus blev født – på Hyrdernes Mark…?
For mange turister, som besøger Betlehem, er grotten under Fødselskirken det uforglemmelige højdepunkt. Der er jo gode grunde til at fæste lid til den ældgamle tradition, at hulen er Jesu Kristi fødested. Men 1½ km længere mod øst findes en anden hule, som også gemmer et kært juleminde om hyrderne og englebesøget på marken. Den besøges blot ikke af ret mange og fortjener derfor denne beskrivelse.
Af Hartvig Wagner
Pastor emer. og redaktions-
sekretær på bladet TEL.
En del turister besøger det smukke romerskkatolske kapel på Hyrdernes Mark ca. 2 km øst for Betlehem. Det er bygget af den kendte italienske arkitekt Barluzzi i 1954 og har form som et hyrdetelt. På vej dertil gennem landsbyen Beit Sahur har man et lille stykke til højre for vejen kunnet se en større kirke med et højt tårn og en rød kuppel over koret. Det er landsbyens græskortodokse kirke fra 1955. I sig selv er den et besøg værd på grund af sin enestående smukke udsmykning.
Men under et halvtag lige nord for denne kirke er der interessante ting at se. Arkæologiske undersøgelser ledet af grækeren Vassilios Tzaferis har her siden 1972 afdækket spor af fem tidligere helligdomme: 1) En naturlig, hellig hule med mosaikgulv fra 300-tallet. 2) En tidlig kirke bygget ind i denne hule. 3) Et kapel fra det 5. årh. bygget oven over hulen. 4) En basilika, som synes ødelagt under den persiske invasion i 614. 5) Den blev kort efter afløst af endnu en kirke på samme sted i forbindelse med et klosteranlæg.
En særlig interesse knytter sig til de to første helligdomme. En trappe fører ned til en naturlig klippehule, der som andre huler i omegnen har tjent som ly og læ for hyrder med deres hjord. Over døren ind til denne hule er der en marmorplade med følgende græske indskrift: Hyrdernes hule og deres grav. Den hellige Helenas helligdom 326-333.
I selve hulen får man straks øje på en typisk græskortodoks ikonostas, en billedvæg, som skiller menighed og kor. Den er en del af den kirke, der tidligt blev indrettet i hulen og har fungeret som kirke for den ret store græsk ortodokse menighed i Beit Sahur, indtil den nye store kirke blev bygget ved siden af.
Kun nogle få skridt til højre for ikonostasen åbner munken en lem til et lidt lavere liggende gulv i hulen. Med tydelig glæde og stolthed fortæller han, at den flotte gulvmosaik med en ottetakket Betlehemsstjerne er lavet på foranledning af Sankt Helena, kejser Konstantins fromme moder, som i begyndelsen af 300-tallet gæstede Det hellige Land for at opsøge og markere de hellige kristne steder.
Om denne tradition giver den rigtige forklaring på det smukke kunstværk, vil nogle måske betvivle. Men det står fast, at denne mosaik er meget gammel. Hovedmotivet er afgjort beretningen om stjernen, der viste vismændene vej til Jesusbarnet. Men foruden stjernen rummer kunstværket også et kors, og allerede 380 e.Kr. forbød en lokal synode i Lod/Lydda i respekt for korset at afbilde det i gulve. Dette forbud gjorde kejser Theodosius II gældende overalt i sit rige i et edikt fra 427 e.Kr.
Der kan derfor ikke være tvivl om, at hulen rummer en af de ældste kristne mosaikker i Det hellige Land. Munken ville mene, at netop denne stjerne er ældre end den tilsvarende i Fødselskirkens ældste gulv.
I hulen viser man også tre grave og henviser til en tradition, der siger, at der julenat netop var tre hyrder, som fik englebesøg på deres nattevagt. Det fremgår jo ikke af Ny Testamente, men rummer dog det positive, at man fra de tidligste tider har villet fastholde, at beretningen om hyrdernes englebesøg og deres besøg hos den nyfødte Kristus ikke er en legende, men en historisk kendsgerning.
Over og ved siden af klippen med hulen er der som nævnt ruiner af yderligere tre senere kirkebygninger. I en af dem findes også en smuk mosaik med kristne symboler, bl.a. en vinranke (Johs.evang. 15,1) og en græsk inskription, som lyder: Husk, o Herre, din tjener Laazarus og alle hans bidrag + Amen. Lazarus er stavet med aa, som tyder på en hebraisk udtale af navnet på en ukendt person, der har doneret et væsentligt beløb til kirken. Korset før det afsluttende Amen er ganske lille og på højde med de øvrige bogstaver. Det behøver derfor næppe at falde ind under forbuddet mod kors i gulvet og kan derfor pege på en senere bygning.
Det kan i høj grad anbefales at besøge både den nye store kirke og resterne af de ældre helligdomme. Alle ligger i et smukt og velplejet anlæg, som er karakteristisk for kristne anlæg midt i omgivelser, der nok kan trænge til samme omhyggelige pleje.
Litteratur
Jack Finegan, The Archeology of the New Testament, 1992, s. 40-43.
Artiklen bringes i samarbejde med Selskab for Bibelsk Arkæologis blad, TEL. Læs mere om julen i et historisk lys på www.bibelskarkaeologi.dk.
