Værdipolitisk Netværk vil gøre kristne politisk aktive

To nye politikere fra hver sin fløj kom med i ledelsen af netværket.Flere kristne bør engagere sig mere politisk, hvis de vil have indflydelse på de beslutninger, der træffes i folketing, regionsråd og byråd.

Daniel Toft Jakobsen, Soc.

Det mener ledelsen for det kristne forum Værdipolitisk Netværk.
Foreningen inviterede den 28. november til møde i Kolding. Men på grund af for få tilmeldte blev mødet aflyst. Og det er symptomatisk for mange kristnes interesse for politik, mener foreningen. I stedet for det planlagte møde blev der holdt et internt møde og nedsat en ny bestyrelse. Endvidere blev der arrangeret et nyt møde på Christiansborg lørdag d. 10. marts.

På tværs af partier

Her inviterer Værdipolitisk Netværk alle interesserede til at møde kristne folketingspolitikere fra flere partier og drøfte forholdet mellem stat og kirke. Emnet er blevet aktuelt på grund af regeringens planer om folkekirkens fremtid.
Bestyrelsen for Værdipolitisk Netværk består nu af Tove Videbæk, Konservative, Daniel Toft Jakobsen, Socialdemokraterne, Karl Gulløv, Dansk Folkeparti og Henri Nissen, Kristendemokraterne. Medlemmerne

Karl Gulløv, DF

repræsenterer ikke deres partier, men kun sig selv.
Værdipolitisk Netværk består i øvrigt af politisk interesserede og aktive politikere i flere forskellige partier. Netværkets medlemmer har ikke en fælles holdning på alle områder. Det, der forener dem, er den kristne tro. Og med den som inspiration ønsker de at drøfte de politiske spørgsmål.
Lisbeth