Afrikansk humor

Hvert år tilbringer jeg en måned i Afrika, og her griner og græder jeg med afrikanerne. Det sidste er nemt nok, for hvor må de stakkels afrikanere dog udholde meget – fattigdom, uvidenhed, sygdom, korruption, uretfærdighed, håbløshed…Men til trods for al elendigheden, griner de meget – i hvert fald de kristne, jeg kender. Og det er ikke den samme form for humor, som vi har. Og efterhånden er den jo også blevet noget grov.
Men her er fx en typisk afrikansk historie:

Ved du hvorfor hunden altid gør af bilerne? Nej?
Det kom sig af, at hunden, geden og fåret engang var ude at køre taxi. (Allerede her griner de ved tanken om de tre dyr på bagsædet af en taxi.)
Fåret skulle først af. Det betalte med lige penge, og taxien kørte videre, mens fåret bare blev stående og gloede. (Latter.)
Så skulle geden af. Den stak af uden at betale. Fræk, som den jo er. Væk var den. (Latter igen.)
Så skulle hunden af. Den betalte med en stor seddel. Taxi-chaufføren havde ikke fået penge for geden, så han smækkede bare døren i og kørte uden at give byttepenge. Hunden løb efter den og gøede: ”Giv mig mine penge! Kom med dem! Jeg skulle have penge tilbage. Giv mig dem!” Men taxien kørte fra den. Og lige siden dengang har hunden gøet af alle biler. Den vil have sine byttepenge. Og af samme grund er det, at geden altid flygter for bilerne, for den har dårlig samvittighed. Den har ikke betalt. Og fåret – ja, det står bare og glor.

Når man har kørt hernede, kender man netop situationen med dyr og mennesker, der kaotisk vader rundt på vejene. Og de frække taxi-chauffører, der aldrig har byttepenge. Hundene, der altid løber omkring og gør af alt og alle, specielt af bilerne. Gederne der springer og løber i alle retninger. Fårene, der ikke flytter sig…
Og hernede har de så også et dyr, som de kalder transportministeren. Det er æslet. Det flytter sig slet ikke, selv om man tuder i hornet og kører lige hen imod det. Det står dér midt på kørebanen og gider bare ikke flytte sig. Derfor kalder man det for ”transportministeren”, for det bestemmer ene mand over al trafikken.

Af redaktør Henri Nissen