Holocaust-overlever mindes USA- befrieselstroppers godag

Mindedagen idag for Holocaust blev markeret mange steder i Israel, hvor der er henved en kvart million overlevende fra den nazistiske udryddelse af jøder, og en af dem har i pressen berettet om sine varme følelser for de amerikanske tropper, og disses godhed, ved deres befrielse af den koncentrationslejr, hvor hun befandt sig.Holocaust-mærkedagen blev oprettet for 67 år siden – den dag sovjetiske styrker frigjorde fangerne i Auschzwitz-dødslejren – men idag stod Aliza Vitis-Shomron frem i en israelsk avis for at hylde de amerikanske tropper, som befriede hende og hendes medfanger fra kz-lejren Bergen-Belsen.

Aliza Viti-Shomron, der forinden havde overlevet ghettoen i Warswava, beretter, at et rygte var blevet spredt i kz-lejren om, at nu skulle de dø ved at deres fangevogtere ville styrte deres tog ned i Elben floden og drukne dem alle.

– Der var panik og frygt overalt, mindes hun. Da vi var på fortvivlelsens rand, kom to amerikanske kampvogne rullende ned ad en skrænt og reddede os.

De svage jødiske fanger stod ud af toget og omfavnede soldaterne fra USA’s 30. panserdivision – Vi græd af glæde, siger hun. De amerikanske soldater vidste ikke alt det gode,de kunne gøre for os – og overdængede os med chokolade og cigaretter.

Videre siger hun:

– Det der skete er stadig hos, men jeg prøver at leve videre med det. Jeg er lærer af profession og underviser vores ungdom i humanitære værdier.

Blandt de mange steder, hvor der blev afholdt mindearrangementer i Israel, var holocaust-museet i kibbutz Yad Mordekai.

I USA deltog Israels FN-ambassadør, Ron Prosor, i et sådant møde i FN-bygningen, og der var tillige mindesammenkomster med deltagelse af Den amerikanske Jødiske Komites eksekutivdirektør, David Harris, og en højtidelighed med medlemmer af det nyligt oprettede Verdensforum af Russiske Jøder

Harris sagde, at den lektie, man havde lært af drabet af af seks millioner jøder, kræver, at verden forhindrer Iran i at opnå atomvåben.

Han udtalte tillige:

– Sidste september på dette sted talte den notoriske holocaust-benægter, Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad, og det tjener dem til ære, at flere FN-ambasadører udvandrede, men det var skammeligt, at flertallet forblev i generalforsamlings-salen – og applauderede, hvad han sagde.