Søg Guds rige først

”Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt andet gives jer i tilgift”. Matt 6, v. 33.
Da jeg en dag spurgte Gud ”Hvad er dit rige?” var svaret ”Et lydhørt hjerte”. Og jeg blev vist, at igennem et lydhørt hjerte vil hans vilje (retfærdighed) ske og hans rige åbenbares. Vi ser dette opfyldt i 1. Kongebog 3, v. 9.
Af Tamarra Bot
Pastor for ZVC –
Zions Vækkelses Center.

Kong Salomo bad denne bøn til Gud. Hans motiv for bønnen var ikke for egen vindings skyld, men for at han kunne dømme Guds folk og skelne mellem godt og ondt. ”Thi hvem kan dømme dette dit store folk?” spørger Salomo i slutningen af sin bøn. Kong Salomo viser her overgivelse og ydmyghed i sit forhold til Gud, dette i en erkendelse af, at kun Gud kan skelne mellem godt og ondt. Kong Salomo bad denne bøn, for at Guds vilje kunne ske.

Eva og Adam spiste af kundskabens træ, så de kunne blive som Gud til at kende godt og ondt. En egenskab som kun Gud som himlens og jordens skaber kan forvalte. Kun Gud kender højden og dybden af alle ting, og at vi mennesker har sat os i Guds sted gennem troen på vores egne evner og dømmekraft, har ført os længere og længere bort fra Herren og Herrens plan med os. Som det skete for Satan, da han ville være som Gud, har vi mennesker smidt os selv ud af Paradis.

Gud besvarede Salomos bøn, og læser vi videre i 1. Kongebog 4, v. 29-34, får vi indblik i den velsignelse, det er, at have et lydhørt hjerte ind for Gud. I vers 29 står ”Gud skænkede Salomo visdom og kløgt i såre rigt mål og en omfattende forstand, som ved havets bred”. Flere velsignelser kan vi læse om i v 30-34. En vigtig ting at få øje på er, at kong Salomo bad denne bøn, ikke for egen vinding skyld, men for at kunne fuldføre Guds plan.

Søg først Guds rige, så kommer alt andet som tilgift. Mange af os kristne må nok komme til en erkendelse af, at vi beder mere om tilgiften end om et lydhørt hjerte. At vi i vores bønner søger tegn, undere og mirakler i form af hjælp til at opretholde vores egne standarder og få dækket egne behov, mere end vi søger Guds hjerte og hans fællesskab. Hvis vi ser os selv, menighederne, som Jesu brud, kan denne holdning sidestilles med, at vi gifter os for pengenes skyld.

Jesus taler meget om at skelne imellem de gode og de dårlige frugter. De gode frugter er det nye menneske i os, som er givet os ved frelsen, hvor vi overgiver vores liv til at tilhøre Jesus Kristus. Det er det åndelige i os, som er dannet ved Helligånden. Det er det helbredte hjerte i os, der søger Jesus for hans skyld og ikke for egen vindings skyld. I det meste af Johannesevangeliet 15 taler Jesus om, at vi er grenene, og Jesus er vintræet, og hvis vi bliver i ham og hans ord bliver i os, så kan vi bede om hvad som helst og få det. At blive i ham er at søge ham under alle omstændigheder og gøre hans ord og forordninger til sandheden for os.

Hvordan kan vi genkende i os, at vores hjerte ikke er helbredt? Utilfredshed og skuffede følelser viser os, at vi ikke har Jesu fulde fylde i os. Kun hans fulde fylde i os kan tilfredsstille os. Utilfredshed kan dybest set sidestilles med mangel på overgivelse. At vi ikke har accepteret Guds plan/vej for os. Gud lover os, at han vil sørge for os, bl.a. i 1. Mosebog 50, v. 21: ”Frygt ikke, jeg vil sørge for jer og jeres kvinder og børn”. Gud giver os, hvad vi har behov for, han viser os det gennem hele ørkenvandringen, som starter i 2. Mosebog 12, v. 41. Men vi bliver også vist hans folks utilfredshed gennem hele vandringen fra Ægypten til Israel – fra trældom til frihed. Ørkenvandringen kan sidestilles med den helliggørelse, som alle kristne står overfor, når vi vælger vores nye liv i Jesus Kristus til.

Det, der hindrer os i en fuldstændig overgivelse til Guds plan for os, er, at vi endnu ikke er færdige med vores gamle liv. Vi klynger os til egne gerninger og måler os med alt det gode, vi gør. Vi gør fortsat, hvad vi selv synes kunne være godt at gøre. Vi udlever vores drømme og vores ønsker under dække af Guds navn. Vi regner ud og tænker os frem til løsninger, som kun Guds selv har svaret på. Kun han kender den fulde plan. Vi er her som Davids ven Uzza, der i 2. Samuels bog 6, v. 6 griber fat i Guds Ark for at hjælpe til med at flytte den. Men Gud viser her, at han ikke har brug for menneskers indgriben.

En anden ting, der kan holde os væk fra Guds plan, er, at vi måler os i troskridt. Den fælde faldt også disciplene i, da de i Luk 22, v. 24 kom i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største. Jesus svarede i v. 26: ”Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener.” Gud viser her, at han ikke har personsanseelse, men at målet for dem, som Gud har kaldt frem som ledere, må være at blive som Jesus, at dø i vores gamle liv, for at Jesus selv kan komme til. Dette ikke i egen kraft, men ved Helligåndens kraft.

En tredje ting som kan holde os tilbage fra Guds plan er, at vi har svært ved at give slip på vores levemåde. Vi kan være svære at flytte rundt på. Vi kan klamre os til vores jobs og vores boligforhold. Vi knytter os til en fast indtægt. Vi kigger på, hvordan andre mennesker lever og ønsker ikke at dø fra det, der fortsat binder os til verden. Vi finder tryghed i døde ting i stedet for i Herren selv. Vi ser dette i lignelsen om den rige mand i Luk 18, v. 22-27: ”Da Jesus hørte det, sagde han til ham: ”Én ting mangler du endnu: Sælg alt, hvad du har, og del det ud til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!” Da manden hørte det, blev han fortvivlet, for han var meget rig.

Da Jesus så, at manden blev fortvivlet, sagde han: »Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige. Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.” De, der hørte det, sagde: ”Hvem kan så blive frelst?” Han svarede: ”Det, som er umuligt for mennesker, er muligt for Gud.”

Så er vi tilbage ved Matt 6, v. 33. Kun for Gud er det umulige muligt. Kun Gud selv kan give os et lydhørt hjerte. Kun Gud selv kan fri os fra vores klamren os til vores gamle liv, Hebr 13, v. 21: ”sætte jer i stand til alt godt, så I gør hans vilje, idet han selv udvirker i os, hvad der er ham velbehageligt ved Jesus Kristus. Ham tilhører æren i evighedernes evigheder! Amen.”

Kærligheden til Gud bør være de kristnes drivkraft til at søge ind i hans nærvær og ønske den fulde overgivelse til ham. Dette for at fuldføre hans plan for os. Gud kan godt give os velsignelser, der udspringer fra vores ego. Han kan opfylde et ønske for os for via dette at give os større tro. Johannes 2, v. 23: ”Mens han var i Jerusalem under påskefesten, kom mange til tro på hans navn ved at se de tegn, han gjorde”. Eller han giver os, hvad vi beder om, for herigennem at afsløre vores hjerters begær. Vi ser det sidste i 1. Samuelsbog hvor Gud kroner kong Saul, idet han giver efter for folkets ønske om at få en verdslig konge. Denne ydre lykke varede dog ikke ved.

Lad os ransage vore hjerter og erkende vores svagheder over for Gud, så vi kan blive fri af det, der forhindrer os i at lade Guds plan med hver af os lykkes. Kun i vores magtesløshed kan Guds almagt komme til. 2. Kor. 12, v. 9-10: Han svarede: ”Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed”. Husk, Gud kender dit hjerte, og han elsker dig betingelsesløst.