Guds kærlighed til de mindste

”Længe før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig, før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig.” Jer. 1, 4-5.
En af de sidste gudstjenester, jeg var til i vores lille landsby i Honduras’ bjerge, var en børnegudstjeneste. Vores børn fra børnehjemmet og børnene fra landsbyen havde i ugen op til brugt et par eftermiddage på at forberede gudstjenesten, og vi var alle spændte på, hvad de havde fundet på.

Temaet var børn og deres betydning for Guds rige. Alle børnene optrådte med sang og dans, og de fortalte bibelhistorier og sagde bibelvers, som de havde lært udenad. Det var helt utroligt livsbekræftende at være vidne til! Talen blev holdt af en af de unge fyre, der både med humor og alvor prædikede om, at børnene er kirkens fremtid, og om hvor vigtigt det er at fortælle børn om Guds vej, for at de også kan vandre på den, når de bliver voksne (Ordspr. 22, 6).

På et tidspunkt henvendte han sig direkte til børnene og sagde:
– Jeg ved godt, at det ikke er alle her, der bor med deres forældre, men I skal vide, at selvom ens forældre ikke ville have én, så betyder det ikke, at man ikke er elsket! For Gud, vores far i himlen, havde hver eneste én af os i tankerne lang tid før, mor og far havde, og Han har helt specielle planer med jer alle sammen.
Det rørte mig dybt! For hvor var det bare en fantastisk opmuntring til børn, der hele deres liv er blevet svigtet af de mennesker, der burde elske dem allermest.

Til sidst kaldte han alle børnene op foran, og bad derefter menigheden om at rejse sig og tage et barn i hånden, bede for det og velsigne det. Jeg bad for én af mine dejlige piger, og mens jeg bad, stod hun bare og knugede sig ind til mig og var meget bevæget.

”Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig.” Luk. 18,3-5.
Af Camilla Ryborg
Udsendt som voluntør af Impact