Kristen på fuld tid
Præsten Peter Dyhr brænder for Københavns Frimenighed, The Gospel Fellowship og for Leadership Network.Peter Dyhr brænder for at se mennesker lykkes med livet. Og så bliver livet aldrig kedeligt, når man er følsom over for Guds stemme.
– Gud, hvad siger du til mig hvad har du på hjerte? tænker jeg, inden jeg læser i Bibelen om morgenen. Den dialog er løbende i gang i næsten alt, hvad jeg foretager mig. Jeg har en grundtone af Guds nærvær i mit liv, fortæller præsten Peter Dyhr.
Han har været med til at grundlægge Københavns Frimenighed og The Gospel Fellowship og brænder for at se nye menigheder vokse frem i Danmark og Europa.
– Som præst i Københavns Frimenighed og The Gospel Fellowship og som Leadership Community Director i Leadership Network har jeg hænderne fulde med menighedsudvikling og menighedsplantning, fortæller han.
At plante en ny kirke er en krævende opgave.
Peter Dyhr og hans kone Charlotte, der i dag arbejder som kommunikationschef i Danmission, var i sin tid enige om, at det var det helt rigtige at gøre. De havde gode venner og folk omkring sig, som gjorde valget nemmere.
– Da vi startede Københavns Frimenighed, kunne vi godt tænke os at skabe morgendagens kirke. Vi ville gerne gå et skridt videre end Karlslunde Strandkirke og også satse på at plante flere menigheder i København og omegn. Menigheder, som er relevante og gør en forskel i samfundet. Det er stadig målet. Vores vision er: Forvandling og forandring i fællesskab med Gud og mennesker.
– At stå som kirkeleder med ansvar for alting var en ydmyg oplevelse. Det var et større job, end jeg lige regnede med. Det har taget mig mange år at blive en dygtig præst, og undervejs har det været helt afgørende – og er det stadig at kunne vende alting med Charlottte.
– De første ti var hårde og lærerige med tonsvis af glæder, men også enormt stor modstand. Vi var en af de første evangelisk lutherske frimenigheder, og folk var dybt mistroiske. Hvorfor kan du ikke bare blive sognepræst? spurgte de igen og igen. Fem år gik nærmest med at forklare sig.
– Heldigvis lykkedes det os at skabe en ramme, hvor der var og stadig er frihed til at eksperimentere. Det er jeg glad for i dag. Der er en spændende frivillighedskultur i kirken, hvor det er nemt at prøve nye opgaver af og starte nye initiativer op. Vi har som kirke skabt et fælles sprog og en model for, hvordan vi er kirke. Som vi med tiden har fået samlet i fire basis-kurser, som alle bliver opmuntret til at gennemføre.
– Træningen og det frie miljø i kirken har også betydet, at mange har fået mod på at starte deres egne projekter eller firmaer, og det er jo skønt at opleve. Vi har nærmest en form for iværksætter-kultur i kirken. Den værner vi om, siger han.
Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. (Ordspr 22,17)
-På et mere personligt plan, så har det været en lang modningsproces, hvor mange grundlæggende discipliner og kompetencer skulle styrkes. Jeg var nok for ambitiøs i begyndelsen… ville for meget på for kort tid. Det kom til at stå i vejen for kirkens og min egen udvikling. Det tog nogen tid at lære, fortæller han.
I 2000 fandt han sig en mentor og blev gennem fem år hver anden måned udfordret og støttet i at udvikle de vigtigste færdigheder som præst, far, ægtefælle, leder. De færdigheder har han gjort flittigt brug af siden.
– At finde en sund balance mellem arbejde og fritid er udfordrende som præst. Der er altid noget, man kan gøre, og mange præster brænder ud af forskellige grunde. Det er rigtig ærgerligt, når det sker.
– Jeg ønsker ikke at blive en af dem. Jobbet som præst skal ikke komme før rollen som far og ægtefælle. Det at værne om familien er noget, der skal tages lige så alvorligt som en karriere, siger han.
Peter Dyhrs første 10 år som præst gik ikke bare med at lede Københavns Frimenighed. Han har også været formand for udviklingsorganisationen Mission Øst og medlem af Dansk Oases bestyrelse. Begge i faser, hvor der var brug for innovation, udvikling og forandring.
Fordi han ønskede at se flere kirker lykkes og flere kirker blive plantet, tog han aktiv del i dannelsen af Naturlig Menigheds Udvikling en organisation, som ønsker at hjælpe lokale kirker til at lykkes endnu bedre.
Han blev bedt om at blive leder i organisationen og brugte mange år på at konsultere kirker og udgive over 10 bøger med fokus på kirkens liv.
– I samme tidsrum skrev jeg bøger om discipelskab og spiritualitet, fordi jeg gerne ville se flere blive trænet og modnet i deres kristne tro. Bøgerne Livet med Gud, Livet med Jesus og Jagten på Guds nærhed fik en god modtagelse, siger han.
I 2007 rejste Peter og Charlotte Dyhr med deres to drenge en tur rundt om jorden for at få mere tid til hinanden og for at få inspiration til den næste fase i deres liv. Det gav dem oplevelser, de stadig glæder sig over. Som Peter Dyhr siger: Det er, hvem man rejser med, der betyder noget.
– Det var en kæmpe investering i vores familieliv. Da vi tog af sted havde vi begge haft en del at se til, og vi trængte til et afbræk. Charlotte var den, som skubbede på for at få rejsen planlagt. Og den kom på det helt rigtige tidspunkt.
– Jeg var mere træt, end jeg havde indset, og brugte de første tre måneder på at komme til hægterne igen.
– Da vi kom hjem, var vi helt nulstillede og havde ingen store planer for fremtiden. Denne følelse havde vi ikke haft, siden vi var børn, og den har har været guld værd lige siden.
– I dag er vi meget tætte som familie. Det er ikke så svært for os at tale om de udfordringer og situationer, som opstår i hverdagen. Måske har det noget at gøre med en grundlæggende respekt for hinanden. Eller fordi vi har lært, hvordan vi skal løse konflikter og tale ting igennem, så vi alle kommer i mål.
– Vi bruger flittigt de værktøjer og metoder, vi selv har lært, og lærer dem også videre til andre.
Efter rejsen satte Peter Dyhr ord på nogle af de ting, de som familie havde lært undervejs. Som stadig er med til at lede deres vej igennem livet. Han kalder dem vejvisere:
Jeg er en del af en familie, hvor alle skal trives, og hvor vi skal trives sammen. Ellers går det galt.
Jeg er et ganske almindeligt menneske på alle måder, på godt og ondt. At vise respekt, nåde og kærlighed giver plads til andre og mig selv.
Jeg har brug for en ramme omkring mit liv (venner, vaner, værdier) for at fungere, ellers når jeg ikke mine mål.
Jeg lykkes ikke med mine drømme og mine mål, hvis jeg er alene, men blomstrer dobbelt i fællesskab med andre.
Jeg vokser i modenhed, fordi jeg er placeret i en menighed, som støtter og udfordrer mig, også når jeg ikke tænker over det! Når jeg er væk fra fællesskabet, går jeg i stå.
Jeg er dybt afhængig af Gud og Guds ånd! Jeg ved ikke, hvordan mit liv ville se ud uden Gud!
Gud har gode planer for mig. Han tror på mig, selv om jeg ikke selv gør.
Jeg har brug for at bede og for at læse i Bibelen for at bevare mit håb, min tro, min forståelse af rigtigt og forkert, sundt og usundt, ellers siver det for mig.
Jeg lærer hver dag og vil nok gøre det resten af mit liv, selv om det kan være svært.
Jeg har mulighed for at være en velsignelse for andre, hvis jeg vil.
Jeg er god nok, også når jeg ikke lykkes.
Jeg er ansvarlig for at leve mit liv, ingen andre.
Jesus elsker mig. Punktum!
Hver dag er en dyrebar gave, som jeg kan vælge at glæde mig over.
Livet skal være sjovt, give mening og give energi.
Præsten har lært at sætte tid af til at lytte til Gud. Før i tiden var han hurtig til at få ideer og straks gå i gang med dem. I dag har han lært at stoppe op, lytte til Gud og kun starte nye projekter, hvis timingen er rigtig. Hvis det passer ind i Guds plan.
– At være følsom over for Guds tiltale – Guds stemme i hverdagen – gør hele forskellen. Det gør livet meget mere interessant og fyldt med uventede oplevelser. Som kristen ved jeg, at Gud bruger almindelige mennesker til at meddele sig til andre i form af opmuntring eller trøst. Nogle gange ønsker Gud at bringe indre eller ydre lægedom til nogen… eller håb i en bestemt situation, forklarer han.
Lydhørhed er en vigtig del af hans rolle som præst – når han er til gudstjeneste, beder for nogen eller er vejleder.
– Jeg spørger gerne Gud i mit hjerte: Hvad ønsker du, jeg skal sige i dag? Hvem ønsker du, jeg skal bede for?
– Jeg vil inderligt gerne medvirke til, at folk skal lykkes med deres liv. Som kristne og som mennesker. At undervise og træne andre lokalt og internationalt – er en stor passion for mig.
– Det at se mennesker blive forvandlet og inspireret til at gøre en forskel og til at finde Guds plan for dem, er noget af det mest tilfredsstillende, jeg ved, siger han.
Peter Dyhr har et stort ønske om, at alle skal lære Jesus at kende. At de får lov til at opleve det samme, som han har oplevet. Derfor bruger han enhver anledning til at dele sin tro og kærlighed til Gud.
I 2008 fik han et internationalt job som Network Director i European Church Planting Network, et menighedsplantnings-projekt under en stor kristen amerikansk ledelses-organisation Leadership Network.
– Målet var at plante 500 kirker på fem år. Da projektet i december 2011 sluttede, var det lykkedes at plante 1137 kirker ud over hele Europa – gennem 30 kirker, kirkesamfund og organisationer, fortæller han.
I 2012 blev han ansat i Leadership Network Europe som Leadership Community Director, hvor han nu er med til at starte ledelses-netværk for de mest innovative kirker i Europa.
– For mig har dette job været en stor inspiration og en hel uddannelse i sig selv. Det er et privilegium at coache kirkeledere og biskopper og få lov til at være med i deres processer og planer for fremtiden. Jeg lærer meget af disse dygtige mennesker, siger han.
The Gospel Fellowship
Peter Dyhr var også med til at starte en gospelkirke – i samarbejde med blandt andet Hans Christian Jochimsen, der er kendt i gospel-sammenhæng.
I 2009 besluttede de sig for at finde ud af, hvordan det kunne lade sig gøre at række ud til de tusindvis af mennesker, som synger i et af de over 300 gospelkor i Danmark. De samlede en gruppe mennesker med samme passion, opbyggede et godt fællesskab og holdt den første gudstjeneste i december 2009.
– Forud var gået masser af tid med at undersøge og overveje den mest frugtbare model. Nu tre år senere er The Gospel Fellowship en fri folkekirke en realitet. Over 250 mennesker kommer til gudstjeneste om søndagen, og over 500 har tilknytning til kirken.
– Mange får lov til at opleve Guds nærvær i deres liv. Vi oplever hver eneste måned, at mennesker kommer til tro og får en ny erfaring af Gud. De skal bare have plads til at være… og til at vokse.
– Vores opgave er at dele ud af vores egne erfaringer og tage dem med på vores vandring som kristne, være nærværende med kærlighed, tid og en åben dialog. Og give Gud plads til at forvandle hjerter, siger han.
I 2012 er to andre projekter i støbeskeen.
– Gospel Aid er et arrangement, som har to formål. Det ene er at glæde mennesker, som trænger til opmuntring, med sang. Derudover samles penge ind til et børneprojekt i Egypten – i et samarbejde med Danmission, oplyser han,
Målet er at samle 1.000 frivillige i Vor Frue kirke den 16. juni. Som først skal øve sammen og derefter sendes ud i mindre kor for at synge, hvor behovet for opmuntring er størst. Det bliver en spændende dag, som slutter af med en stor Gospel Celebration om aftenen.
– Gospel Church Leadership Community er et andet projekt, vi arbejder på. Vi vil gerne samle teams af kirkeledere og korledere i et lærings-netværk med det formål at plante nye gospelkirker rundt om i Danmark og Europa.
– Behovet er stort. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at flest muligt kan få et åndeligt hjem en ny gospelkirke – i deres by, siger han.
Peter Dyhr voksede op i Karlslunde syd for København. Indtil han blev færdig med teolog-uddannelsen var han aktiv i Strandkirken. De sidste år som ungdomsleder glædede han sig især over at se ungdoms-kirken vokse med nye unge, der kom til tro og selv blev ungdomsledere i kirken.
Hans mormor boede nogle år i barndomshjemmet, mens han var helt ung. Familien var dengang ikke kirkeligt aktive, men mormor var.
– Hun læste højt af Bibelen, fortalte historier og åbnede mit hjerte for en levende erfaring af troen på Gud. Mormor bad også for os alle, men nåede aldrig at opleve, at hele familien blev kristne.
– Efter konfirmationen blev jeg spejder, kom med i ungdomskirken og oplevede kristendommen på nærmeste hold i Strandkirken. Det blev starten på en ny tid, hvor troen blev det centrale.
– I slutningen af gymnasietiden talte Gud til mit hjerte næsten som en stemme: Du skal være præst! Jeg har planer for dig!
– Hvilke planer Gud havde, blev jeg dog først klart over mange år senere, tilføjer han.
