Tro gør os lykkeligere
Danskerne er verdens lykkeligste folk. Helbred, relationer og religion indvirker på vores lykkefølelse, viser en række undersøgelser.Danmark ligger i top som verdens lykkeligste folk. I modsætning til visse lande er der et koncentreret antal danskere som siger, de er lykkelige. I andre lande er befolkningen knap så lykkelig som den nordiske befolkning, og der er længere mellem dem, der siger, de er lykkelige.
Af Svend Løbner
Journalist og leder af
Kirkeligt Medieakademi
Det fortalte Olli Kangas ved et seminar om begrebet lykke i virkeligheden og i litteraturen på Syddansk Universitet den 13. december 2011. Olli Kangas er professor ved Center for Velfærdsforskning ved Syddansk Universitet.
Han har samlet lykkeforskningen i Europa gennem de sidste 10 år og er bl.a. kommet frem til, at religion gør folk lykkeligere.
– Religiøse mennesker er lykkeligere end andre. De er mere tilfredse med livet. De føler sig ved bedre helbred. Lykkebarometeret følger dog landsmønsteret. Det betyder altså mere hvilket land, man bor i, end om man er religiøs. Og her topper Danmark. Er man dansker og troende har man altså stor sandsynlighed for at være lykkelig.
Olli Kangas har samlet og analyseret sociale undersøgelser i Europa fra 2002, 2004, 2006, 2008 og 2010. Undersøgelsen bygger på i alt 228.621 besvarelser i 33 lande. Men der er også andre faktorer end religion, der påvirker folks lykkefølelse:
– De, der lever i et parforhold, er lykkeligere end singler. Og her er kvinderne mere lykkelige end mænd, fortæller Olli Kangas og tilføjer:
– Det vigtige er ikke, om man er kvinde eller mand, men at man har selskab, har venner man kan stole på og diskutere med. Der er stor forskel på dem, der har venner, og dem, der ikke har – faktisk 17 procent i gennemsnit. Partnere er naturligvis medregnet blandt vennerne.
Men hvordan kan man måle lykke? Hvordan skelne mellem at folk siger, de er lykkelige, og at de virkelig er det? Sådan lød et af spørgsmålene til Olli Kangas under seminaret i Odense.
– Vi kan kun sige, at der er sammenhæng, det vi kalder et indikativt bevis. Vi kan ikke sige det med 100 procents sikkerhed, svarede Olli Kangas og gav et eksempel:
I Danmark siger 50 procent, at de har et rigtig godt helbred. I Norge er det 25 procent. Men nordmænd lever tre år længere. Dvs. at danskerne føler sig raskere end nordmændene. Og derfor er de lykkeligere end nordmændene, selv om de ikke lever nær så længe.
– Lykke er mellem ørerne. Lykke er følelser. Vi kan ikke måle det; kun tage folks udtalelser for gode varer. På den måde er det sandt, da vi ikke har andre muligheder. Det, undersøgelserne viser, er sandsynligt. Og der er ikke noget, der modsiger det.
Man siger, at lykken ikke beror på penge, men undersøgelsen viser en sammenhæng mellem et lands bruttonationalprodukt og befolkningens grad af lykke. Og når et samfund gennemgår forandringer og kriser, bliver lykkeniveauet lavere. Det blev målt i 2002-2008. Tendensen var endnu stærkere i 2008-2009.
– Det kendetegner alle velfærdsregimer uanset politik at befolkningen er lykkeligere, jo rigere landet er. Den nordiske velfærdsmodel ligger øverst, fortæller Olli Kangas.
Om man har arbejde eller ej, gør en stor forskel. Her er forskellen 11 procent mellem de arbejdsløse og dem, der arbejder. De, som har arbejde og beskæftigelse, er mest lykkelige i alle lande. Selv om arbejdsløse får understøttelse og socialhjælp i Norden, er de ikke nødvendigvis lykkelige af den grund.
At tilhøre en bestemt indkomstgruppe betyder mere end selve indkomsten. I Bulgarien er man generelt fattigere end i Danmark. Men i landets forholdsvis høje indkomstgruppe er man lykkeligere sammenlignet med folk med samme indtjening i rigere lande.
I Norden gør det en stor forskel, om man har en partner eller ej. Denne forskel er mindre i andre lande. Til gengæld er indkomstniveauet ikke så vigtig for nordboere, som det er for befolkningen i de øvrige europæiske lande.
– Lykke hænger meget sammen med helse. Også her ligger Norden i top. Visheden om, at man har et sikkerhedsnet, øger lykkefølelsen, fortæller Olli Kangas.
Hans lykkeforskning omfatter også indvandrere.
– I Norden er indvandrere mest lykkelige, når de lige er ankommet. Derefter daler lykkefølelsen. I flere andre lande er de knap så lykkelige den første tid i landet, men bliver lykkelige med tiden, fortæller han og fortsætter:
– Kvindelige immigranter til Danmark er de mest lykkelige. Det gælder især dem, der kommer fra tidligere socialistiske lande. Mænd ligger lige under, men mænd, som indvandrer fra engelsktalende lande ligger lavt i forhold til andre mænd i Europa.
Folk udvandrer også fra Norden:
– Nordiske emigranter kan maksimere deres lykke, hvis de flytter til Mellemeuropa. Dog tenderer nordiske kvinder til at ville flytte længere mod syd, smiler Olli Kangas.
Hans oplæg dannede grundlag for yderligere fem foredrag og diskussion om litteraturens afspejling af det danske samfund.
– Hvorfor skriver forfattere så negativt, når danskerne er verdens lykkeligste folk? Litteraturen viser, at selv om det i store træk går godt i Danmark, er der marginaliserede mennesker, sociale tabere og miljøer, der er alt andet end befordrende for kreativiteten, forklarede dagens mødeleder, Peter Simonsen, lektor ved Syddansk Universitet.
Temaet for seminaret var velværen – kan velfærdssamfundet skabe velvære i befolkningen?
– Der løber en velfærdsskepsis gennem dansk litteratur. Ikke sådan at samfundet gør overgreb på befolkningen. Det handler meget om, hvad der sker, når personer træder ved siden af. Sociale ritualer fylder meget i dansk litteratur, sagde Tue Andersen, post. doc. ved Københavns Universitet.
Litteraturen er et korrektiv til statistikken. Det handler om forestillingsmønstre. I offentlige dokumenter insisterer man på, at sociale problemer kan løses. I litteraturen bryder det hele sammen. Her er man meget pessimistisk. Man finder visse af disse træk i andre nordiske lande, men ikke så stærkt om i dansk litteratur, forklarede Tue Andersen.
Jacob Stougaard, ph.d. og lektor ved University College i London gav et eksempel:
– Jeg ringes tit op af medier om, hvad der er galt med de nordiske velfærdstater. For den eneste litteratur, man læser fra Norden, er krimier. Og de ligner en fælles nordisk massepsykose. Læseren forventer at læse om velfærdsstatens skyggesider. Krimierne udstiller en kynisk materialisme. Fx Henrik Mankells Wallander og Stieg Larssons Mænd, der hader kvinder.
Litteraturen er ikke en videnskabeligt korrekt analyse af samfundet, var indlægsholderne enige om. Men den vidner om, at disse negative forestillinger findes. Og den justerer glansbilledet ved at beskrive social forarmelse.
Men som flere oplægsholdere gentog: Jeg stoler mere på Olli Kangas’ videnskabelige analyser end på litteraturens beskrivelser.
Altså at danskere er verdens lykkeligste folk. Og at flere faktorer betyder noget for folks lykkefølelse, bl.a. religion.
