Jeg tror også på Gud…

Hvor ofte har vi ikke hørt mennesker sige: ”Jeg tror også på Gud”. Eller: ”Jeg er et spirituelt menneske”. Det er jo alt sammen meget fint, men i sidste ende betyder det desværre ikke ret meget.
Når det kommer til kristendommen og Jesus, så er det ikke nok, at tro på Gud. For ”Gud” er jo et vidt begreb. Næsten alle mennesker tror på en Gud – selv mange af de få rigtige ateister der er i verden. Satan tror jo også på Gud. Han er slet ikke i tvivl om, at Gud findes. Og det er hans faldne engle og dæmoner heller ikke. Det kan jeg godt garantere dig.
Betyder det, at de bliver frelst fra den evige død? Nej.

På samme måde må vi have modet til at turde gå lidt dybere i mødet med andre mennesker end: ”Nå, du tror også på Gud? Nå, kun på næstekærlighedsbudet? Jamen, det er da også meget fint”. Men sandheden er jo, at det ikke er meget fint.

Det er helt afgørende, at vi taler om mere end bare troen på Gud. Paulus sagde:
”For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger…” (1. Kor. 1, 21-23)

Det er korset, der gør hele forskellen i vores tro som kristne. Det er det, vi fejrer her i påsken. Hvis Jesus kun var død på korset, så havde vi været i præcis den samme situation, som vi var i, før Jesus kom til jorden.
Ingenting havde for alvor ændret sig. Så var der heller ikke så voldsom en grund til at fejre Jesu fødsel i julen.

Men Jesus opstod efter døden på korset – og det er dét der gør hele forskellen. Og derfor er det også dét vi skal tro på. Ikke på at der er en Gud. Alle religioner tror på en Gud. Men vi tror på opstandelsen fra de døde. Sejren over døden er vundet. Alle kan modtage det – ved at tro på Jesus.