Kød og ånd
Jeg kan ikke gøre for mine følelser. Sådan siger mange moderne mennesker. Men er det helt sandt?I det moderne normløse samfund er der en forestilling om, at man skal undgå alle love og regler. Hvis man føler for noget, så skal man bare gøre det. Ja, nogle mener ligefrem, at det er skadeligt ikke at leve sine følelser ud.
Men her må vi skelne mellem det, vi føler, og det vi gør.
Hitler kunne vel heller ikke gøre for sine bitre følelser? Men følelser og tanker fører til handling. Og i hans tilfælde førte det til død og ulykke for millioner.
I mindre skala sker det samme, når en mand giver efter for sine følelser over for en anden kvinde og er sin kone utro. Han kan ikke gøre for, hvad han føler, siger han. Men familien lider under hans følelser.
Eller når et menneske ikke vil tilgive og lader bitterhed og had gro i sindet, indtil det fører til sygdom eller ondskab.
I begge tilfælde er følelserne naturlige nok. Men de fører noget ondt med sig, når de er ude af kontrol.
Derfor fandt mennesker tidligt ud af at indføre love og regler, så man undgik de stærkes vilde junglelov. Selv uretfærdige love er ofte en bestkyttelse af de svage.
Men i Romerbrevet beskriver Paulus, hvordan selv en god lov bare får synden til at blusse mere op. Vi mennesker kan ikke engang hitte ud af at gøre det gode, vi vil, eller lade være med det onde, som vi ikke vil. For vi er som slaver under vores syndige natur. (Kødet.)
Det er først, når vi får Guds ånd ind i os, ved at vi modtager Jesus som frelser, at der sker noget nyt. Nu tager Guds hellige ånd kampen op med kødet. Samvittigheden rumsterer. Men det er ikke nok. For vi kan ikke hive os selv op ved hårene. Kødet (følelserne, drifterne og tankerne) er alt for stærke. Vi taber gang på gang kampen. Indtil vi forstår, at vi ikke skal vinde i egen kraft, men ved Guds ånd.
Det er, når vi bruger Guds kraft – gennem den autoritet, der ligger i Jesu navn – at vi kan overvinde det, der trækker os ned. Det, som Bibelen kalder synd. Og som Jesus kom for at frelse os fra og overvandt.
Paulus skriver, at hvis vi bare gør, hvad kødet (følelserne) vil, så vil det føre til død. Men følger vi Helligånden, så vil vi blive gjort levende.
Og så oplever vi det nye liv, som Jesus lovede os. Men det kommer ikke uden et opgør med det, der lige nu er synden i vores liv.
Vi skal lade Jesus være Herre.
Af redaktør Henri Nissen