KUNST
Merete maler om Universets Gåde
Merete Høeg Laursen tager i sin nye udstilling Universets Gåde udgangspunkt i mennesket og universet.
Hun tager beskueren med på en spændende rejse gennem tid og sted.
– Universets gåde er en reflektion over det at være menneske og finde sin plads i verden. En søgen efter identitet og dybere forståelse af den menneskelige eksistens. Det er tanker om et univers, der omslutter os fra fødsel til død. Et univers fyldt med gåder, hvor vi hver især er en lille brik.
Merete fortæller:
– Jeg er født i 1979, autodidakt kunstner og uddannet designer fra Danmarks Designskole i Møbel og Rum.
Jeg har en speciel tilknytning til Dyssegårdskvarteret og kirken, da jeg har gået på Dyssegårdsskolen og taget aktivt del i kirkens liv gennem min opvækst.
Jeg har tidligere udstillet i kirken og andre steder: Birkholm kirke, Vangede Bibliotek, Meincke kunstforening, Tutein & Koch, Cafe Retro og Plantedirektoratet.
Min kunst er kendetegnet ved en lyst til at eksperimentere med mange forskellige teknikker og materialer. Til den aktuelle udstilling: sprayfarver, akrylmaling, brunkridt og røgsmuld. Motiverne er abstrakte tolkninger af virkeligheden, som sat i en anden sammenhæng fortæller en ny historie.
Der er fernisering for udstillingen i Dyssegårdskirken på Dyssegårdsvej 19, 2900 Hellerup den 1. april. Derefter løber udstillingen frem til 4. maj. Der er kun åbent til kl. 13, bortset fra tirsdage, hvor udstillingen er åben til kl. 18.
Henri