Fra sygdom Til sundhed
Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert (normalkuvert 8,00 kr.). Salvedug kan ikke rekvireres over internettet.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg
– Orla@Udfordringen.dk.
Spørgsmål 1 og 2:
Brev 1:
Til Orla Lindskov
Jeg er vokset op i et hjem, hvor min mor var bevidst kristen og gik regelmæssigt i kirke. Min far tilhørte også Folkekirken; men han var uinteresseret i alt, hvad der handlede om Gud og kristendom.
Han gav tit udtryk for sin mening om min mors gåen i kirke. Han sagde ofte, at det var spild af tid, og at det var direkte fordummende. Han bebrejdede min mor, at hun kunne være så dum at tro på sådan noget nonsens.
Vi børn var ofte tilskuere til sådanne optrin, og jeg kunne se, at min mor led under det. Når min far talte til hende på så nedsættende en måde, fandt hun ofte lommetørklædet frem for at tørre tårerne bort.
Vi børn holdt både af vores far og vores mor, så på en eller anden måde blev vi splittet i vores sind og i vores tanker.
I forhold til kristendommen blev vi uden fast holdepunkt. Min mor døde for nogle år siden af sygdom, og det, der smerter mig mest, er nok, at hun aldrig var rigtig lykkelig i ægteskabet med far. Hun levede med følelsen af, at min far ikke respekterede hende.
Jeg har siden selv valgt troen. Men jeg er nu selv blevet forelsket i en ikke-troende ung mand. Han siger, at han ikke har noget imod, at jeg tror. Men han siger også, at det ikke er noget for ham. Hvad skal jeg? Minderne fra min fars og mors ægteskab skræmmer mig.
Tine
Brev 2:
Kære Orla Lindskov
Jeg skriver hurtigt til dig igen. Du behøver nemlig ikke at svare på mit spørgsmål, om hvad jeg skal angående den unge mand, jeg var begyndt at se og være par med, som du nok husker. Problemet har faktisk løst sig selv på en god måde. Sådan da.
Jeg bad inderligt Gud om vejledning, for jeg ønskede ikke at havne i samme situation som min mor.
Jeg har nu været sammen med ham, jeg fortalte dig om, og vi har talt forskellene igennem angående vores livsholdninger. Vi endte med sammen at beslutte, at det nok ikke skulle være os to fremover.
Det gode ved det var, at vi begge to kunne tale sammen om problemet på en god og fredelig måde.
Der var ikke noget drama. Han lyttede meget forstående, da jeg fortalte om min mors og fars ægteskab. Jeg fortalte om, hvor svært det havde været for os børn, da vi elskede far og mor lige højt. Vi følte igen og igen, at vi skulle vælge at være for den ene eller den anden. Det var svært. Tak for at du læser mine hjertesuk.
Venligst
Tine
Svar:
Kære Tine
Dine to breve taler helt for sig selv.
Det, der gør dybest indtryk på mig, er din beskrivelse af den smertelige konflikt, I som børn blev anbragt i, hvor I faktisk følte, at I skulle vælge mellem far og mor og tage parti for enten den ene eller den anden. Det kan påføre børn stor angst og sorg. Og den angst og sorg kan være svær at få bearbejdet senere hen.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
Spørgsmål 3:
Kære Orla Lindskov
Jeg er en kvinde i trediverne. Jeg er troende; men for tiden er jeg sygemeldt fra mit arbejde.
Jeg vil gerne bede dig om forbøn og eventuelt en salvedug, da jeg har læst her i Udfordringen, at mange har fået helbredelse og lindring for smerter ved at modtage en salvedug.
Men der er også et andet problem, der trykker mig. Jeg er på en god arbejdsplads sådan generelt set. Jeg er accepteret af næsten alle mine arbejdskammerater, selv om de ved, at jeg er en troende kristen. De er flinke og rare ved mig, bortset fra én. Han er ikke god ved mig, synes jeg. Han bruger de anledninger, han får til at stikke til mig og næsten spotte min tro. Det gør mig meget ked af det. Nogle gange, når han har været på færde, synes jeg, at det giver mig hovedpine. Det gør mig meget ked af det.
Vil du bede for det problem også? Synes du, der er noget, jeg kan gøre i forhold til ham?
Jeg prøver mest at undgå ham. Men det er svært, for vores arbejdsplads er ikke kæmpestor.
Mvh. Sys.
Svar 3:
Kære Sys.
Jeg har bedt for dig og sendt dig en salvedug. Men jeg har også bedt for og velsignet ham, som gør dig ondt, og som næsten spotter din tro.
Hvorfor? —- Det kommer jeg til om lidt.
Først vil jeg sige, at blandt ikke-troende findes der mange, der ærligt prøver at forstå de troende, og som også respekterer dem. Blot har de ikke den samme tro, eller vi kan sige, at de ikke er kommet dertil i deres liv, hvor de kan tro. Dog viser de en form for respekt for den troende. De kunne aldrig finde på at spotte.
Andre er fuldstændig ligeglade, om du tror på Gud eller ej. De generer dig ikke. De har ofte kun et medlidende smil tilovers for dig. Troens område har slet ikke deres interesse.
Det er nok også langt nemmere for disse mennesker at forstå og identificere sig med dem, der ikke tror på noget som helst.
Men når jeg skrev, at jeg har bedt for og velsignet ham, som gør dig ondt, så skrev jeg det, fordi jeg tror, at det er det, han allermest trænger til.
Prøv at betragte hans opførsel over for dig som en bøn om hjælp. Jeg tror, at han trænger til netop din forbøn og velsignelse. Det er ikke tilfældigt, at I to er blevet anbragt på den samme arbejdsplads. Det er der en mening med. Prøv for alt i verden ikke at undgå ham.
Inden du tager på arbejde hver dag, så bed for ham og velsign ham i Jesu Kristi navn. Du kan faktisk allerede starte med det nu, hvor du er sygemeldt. Jesus sagde nemlig til os, at vi skal elske vores fjender og bede for dem, der forfølger os, for at vi må være vores himmelske Faders børn; (Mattæus kap. 5, vers 44).
Når du har bedt for ham og velsignet ham, så gå ham frimodigt i møde uden frygt. Det er nemlig sådan, at det menneske eller den situation, du har velsignet, kan ikke gøre dig nogen skade. Derfor frygt ikke.
Billedligt talt: – Gå løven i møde uden frygt, og du vil møde en lille kattekilling.
Orla Lindskov
Min oplevelse:
Kære Orla Lindskov
Tak for dit arbejde, hvor du hjælper så mange mennesker til at komme tættere på Gud og med at få Jesus ind i deres liv, – her har du også hjulpet mig.
Venlig hilsen
M.
