Kvinder vil vise åndelig omsorg

Hvordan kan vi være åndelige mødre for den yngre generation i kirken?, spørger foreningen ”Netværk for kvinder i tjeneste”.
De har inviteret pastor Elke Werner fra Tyskland til at tale på en kvindekonference den 14. april.
– Denne dag vil der være fokus på det åndelige mødreskab, både i kirken og i samfundet, fortæller netværksleder Hanne Dalgaard.
Elke har skrevet fem bøger til kvinder:
– Jeg ønsker at hjælpe kvinder til at folde deres vinger ud og flyve højt, og nu er det på tide, at vi genfinder vort mandat til at være åndelige mødre og finder nye måder at være det på i forhold til den tid vi lever i, siger hun.
Konferencen holdes i Højnæskirken i Rødovre.
/sl