Luk kirken og besøg en anden

I søndags besøgte den danske menighed fra Rendsborg Haderslev Domkirke. Den 24. juni drager menigheden fra Domsognet til Rendsborg for at fejre gudstjeneste og diskutere gudstjenesten.
Idéen kan også bruges inden for et stift. Biskop Niels Henrik Arendt opmuntrer sognene til at lukke deres egen kirke en søndag, så både ansatte og menighed kan tage med på gudstjenestebesøg. Det giver inspiration til gudstjenestelivet.
– Ellers tænker vi tit, at gudstjenesten bare ”er”. Men der er plads til at lade sig inspirere af det, andre gør, fortæller sognepræst Kirsten Münster. (Billede)
/sl