Styrk de trætte arme

Der er en dejlig beretning i 2. Mosebog 17 om Moses, som vi nok har brug for at tænke på i vores åndelige situation i Danmark i dag. For Israels historie og specielt ørkenvandringen er ét stort forbillede for os kristne.
Det, der skete fysisk dengang, er et billede på den åndelige kamp, alle kristne står i på vej til det forjættede land.
Moses havde mange problemer med folk, der tvivlede på Gud, og som anklagede Moses som leder.
Nu bliver de så også angrebet af amalekitterne.
Moses har efterhånden lært, at bøn er helt afgørende i den slags situationer. Så han sender sin trofaste og modige hærfører Josva ud for at kæmpe med fjenden, mens han selv går op på en høj for at bede til Herren.
Han siger, at han vil løfte ’Guds stav’ i bøn. Det var den stav, han også brugte til at slå på Nilen, til at skille vandene i Det Røde Hav og til at slå på klippen, så der brød en kilde løs, da de tørstede ved Horeb. Hvilken stav!
Men det er ikke staven, der er afgørende. Den er bare et tegn på Guds indgreb. Når han løfter den i bøn, er det som, han løfter vidnesbyrdet om en Gud, der hjælper.
Og så sker det utrolige: ”Når nu Moses løftede hånden, fik israelitterne overtaget,” står der sandelig. Nå ja, de var vel stærkere. Nej, for ”når han lod hånden synke, fik amalekitterne overtaget,” fortæller teksten.
Ja, selv den store Guds mand Moses blev træt – ikke bare i armene, men træt af at lede, bede, kæmpe. Træt af at holde fanen højt. Moses var ligesom os. Han havde brug for opbakning, – og den fik han af sine venner:
”Da Moses blev træt i armene, tog de en sten og anbragte den under ham. Han satte sig på den, og Aron og Hur støttede hans hænder fra hver sin side, så hans arme blev holdt oppe, til solen gik ned. Sådan besejrede Josva med sværd amalekitterne og deres hær.”
Sådan er det også i dag. Gud giver os gerne sejr, men ligesom Moses skal nogen af os bede og holde Guds stav op. Ellers taber vi kampen. Og kampen er hård.
Derfor er der brug for nogen, der både åndeligt og rent praktisk hjælper Guds tjenere med at ”holde armene oppe” i den kamp, vi står i.
Og hvis du vil bede for Udfordringen, så send en mail til venner@udfordringen.dk
Så sender vi jævnligt et bedebrev.
Vi har brug for armholdere. Og frivillige, som vil hjælpe til. For økonomien er svær.

Af redaktør Henri Nissen