Fra sygdom Til sundhed

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert (normalkuvert 8,00 kr.). Salvedug kan ikke rekvireres over internettet.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg
– Orla@Udfordringen.dk.

Min oplevelse:

Vil du bede for mig igen?

Kære Orla Lindskov
Jeg skriver til dig igen angående mit syn. Jeg fik for 3 år siden konstateret sygdommen A.M.D., som er en sygdom, lægerne ikke kan gøre noget for.
Derfor bad jeg dig om forbøn, og du sendte mig en salvedug, og det har siden været rigtigt godt. Men i den sidste tid har det ændret sig til det dårligere. Derfor beder jeg om din forbøn igen og om en ny salvedug, for kun Gud kan hjælpe mig.
Jeg tror på Guds helbredende kraft. På forhånd tak, og må Gud velsigne dig i din tjeneste for ham.
Venlig hilsen
K.

Svar:

Vi skal være udholdende i bønnen for hinanden

Kære K.
Det er rigtigt godt, at du skriver og beder om forbøn igen. Jeg vil så her benytte anledningen til at skrive lidt om sygdom og helbredelse i Bibelsk belysning.
Der kan nemlig efter guddommelig helbredelse på grund af forskellige forhold ske tilbagefald. Når det sker, er det vigtigt, at der bliver bedt igen ved personlig bøn eller ved forbøn, eller allerbedst ved begge dele.
Når man oplever guddommelig helbredelse fra Jesus for en bestemt lidelse, så betyder det ikke, at man er sygdomsfri resten af livet. Jeg har engang talt med en kvinde, som troede det.
Virkeligheden er den, at så længe vi lever her på jorden, underkastet forkrænkeligheden og vort skrøbelige kød, er vi udsatte for smerters og sygdommes angreb. Sådan blev leve-vilkårene her på jorden efter syndefaldet.
Sygdom behøver altså slet ikke at hænge sammen med synd eller mangel på tro. Sygdom kan ramme fuldstændig uforskyldt. Selv nyfødte kan være syge eller blive ramt af sygdom.
Men håbets budskab til os mennesker er ifølge profeten Esajas, at bliver vi ramt af sygdom og smerte, så er vi ikke bestemt til at være sygdommens endestation. Jesus er vore sygdommes endestation. Det er også derfor, man beder for syge.
Man prøver ved tro at flytte sygdom og smerte over på Jesus Kristus, som er vores byrde-bærer. Læs i den sammenhæng Esajas’ beskrivelse af Jesu tjeneste i Esajas’ Bog kap. 53, vers 4-6:
– ”Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.”
Når profeten Esajas skriver ”vore sygdomme, vore lidelser” og ”ved hans sår blev vi helbredt”, ja, så kan vi sige, at profeten ved at skrive vore, altså dine og mine, solidariserer sig med de syge og lidende.
Ja, jeg vil vove den påstand, at profeten nok selv har oplevet sygdom og lidelse, men nok også Jesu helbredelse. Det kunne vi kalde profetisk helbredelse, eftersom Jesu mission og tjeneste allerede begynder at kunne spores i Det Gamle Testamente.
Generelt er jeg meget tilbageholdende over for dem, der forkynder, at vi som kristne ved tilstrækkelig stor tro kan holde os fri af sygdom og smerte, mens vi lever her på jorden. Det er derfor meget uklogt at sige til den syge: – ”Du skal bare tro nok, så bliver du rask.” Eller ”Du er syg, fordi du har for lidt tro.”
– Sygdommens byrde er en stor byrde i sig selv. Det er derfor forkert at lægge trosbyrden over på den syge. Han eller hun bærer jo byrde nok i sin sygdom.
Hør hvad Bibelen lærer os om dette i Galaterbrevet kap. 6, vers 2: – ”Bær hinandens byrder, således opfylder i Kristi lov.”
Eller i 1. Korintherbrev kap. 12, vers 26: – ”Lider en legemsdel, så lider også alle de andre.”
Bibelens formaninger om at bede for hinanden, ”så at I må blive helbredt”, skal læses i denne sammenhæng ( Jakobs brev kap. 5 v. 16).
Ligeledes skriftstedet om at være udholdende i bønnen for hinanden ( Kolossenser-brevet kap. 4, vers 1).
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Spørgsmål 1:

Forventede helbredelse hurtigt

Kære Orla Lindskov
Hvad gør jeg, når der er blevet bedt for mig, og helbredelsen ikke kom? Jeg havde faktisk forventet en hurtig helbredelse, da jeg har været syg temmelig længe. Men sådan blev det altså ikke.
Jeg har lagt mærke til, at du flere gange har skrevet om, at man godt må komme til forbøn flere gange, og at man også godt må sende salvedugen tilbage til dig, så at du kan salve den og bede over den flere gange. Kan du henvise til et sted i Bibelen, der taler om det?
Mvh.
K.

Svar 1:

Alt skal gå så hurtigt

Kære K.
Ja, det kan jeg faktisk godt. Det bibelske begreb, det nemlig handler om, hedder udholdenhed, og udholdenhed omtales faktisk mange steder i Bibelen som noget meget vigtigt. Vi opfordres rigtig mange steder til at være udholdende i det, vi gør for Gud og for hinanden.
Det sted, jeg vil henvise til i Bibelen, finder du i Hebræerbrevet kap. 10, vers 36.
Her står der: – ”For I har brug for udholdenhed, så I kan gøre Guds vilje og få det, som han har lovet.”
Det nævnte vers henvender sig både til den, der beder for den syge, og til den syge selv.
Den, der beder for den syge, skal være udholdende i bønnen, for det er Guds vilje. Også den syge skal være udholdende for at få den helbredelse, som Gud har lovet.
Udholdenhed har det nok svært i vore dages Danmark, for vi er blevet vænnet til, at alt skal gå hurtigt. Det har nok så i nogen grad medført, at med vores bøn giver vi op for tidligt.
I lidt ældre tider var der noget, der hed: – ”at bede igennem til sejr.”
Det begreb eksisterer stadig; men vi hører ikke så meget om det mere.
Jeg ved, det kan være svært, og at det kan være en kamp at holde ud i bøn. Men jeg håber, mit svar har styrket dit håb og givet dig tro for udholdenhed.
Orla Lindskov

Min oplevelse:

Salvedugen hjalp mig

Hej Orla
Tusind tak for min salvedug. Jeg sender den lige igen. Den har virkelig hjulpet.
Jeg håber, at du vil fortsætte med at bede Gud og Jesus om, at jeg må blive styrket i troen hver dag.
Tak Orla. Må Gud velsigne dig hver dag.
Kærlig hilsen
M.