Muslimer diskrimineres i Europa
En rapport fra Amnesty International viser, at muslimer diskrimineres i Europa.I lande som Belgien, Frankrig, Holland, Spanien og Schweiz diskrimineres muslimer især på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet.
Amnesty opfordrer derfor europæiske ledere til at gøre en indsats mod de negative stereotyper og fordomme, som hersker, når det handler om islam.
Rapporten henvender sig især til de lande, der har indført forbud mod ansigtsdækkende slør og andre religiøse symboler på skoler.
– Muslimske kvinder nægtes arbejde, og piger må ikke deltage i klasseundervisning, bare fordi de bruger traditionelt tøj som tørklæde. Mænd kan blive afvist for at bære skæg, der associeres med islam, konstaterer Amnesty.