Norsk fredsforsker insinuerer forbindelse mellem Breivik og Mossad
Forbindelse mellem Anders Breivik og den israelske efterretningstjeneste vækker forargelse i Israel.
En insinuation om en forbindelse mellem den norske massemorder Anders Behring Breivik og den israelske “Missad”-efterretningstjeneste, fremsat af den norske fredsforsker, Johan Galtung, 82, har vakt forargelse i Israel.Hvordan Galtung – der er professor og tilknyttet Oslo Universitet – er nået frem til denne konklusion, står hen i det uvisse, men i israelske medier noteres det, at Galtung er kendt for sine antisemitiske og anti-israelske meninger.
Man har imidlertid her også noteret sig, at norske medier har kritiseret Galtung for hans indstilling – og at norske jøder har givet udtryk for tilfredshed med, at Galtung er blevet hængt ud for dette.
Galtung fremsatte sine antisemitiske og anti-israelske udtalelser i såvel en tale som i et interview med den irsealske morgenavis “Ha’aretz”.
Han påstod at der er en mulig forbindelse mellem massemorder Breivik – den anti-muslimske nordmand, der massakrerede 77 personer sidste sommer – og “Mossad”.
Galtung mener, at “Mossad” nok gav Breivik ordrer.
Galtung har også fremsat en klassisk antisemitiks udtalelse om, at jødiske selskaber kontrollerer langt størstedelen af medierne i USA, og at “70 procent af professorerne ved de 20 vigtigste amerikanske universiteter er jøder”.
– Jøder laver en fordrejelse i amerikanske medier til benefice for Israel, har Galtung skrevet i en norsk avis, skriver “Ha’aretz”.
Videre har Galtung anbefalet, at man skal læse det antisemitiske smædeskrift “Zions vises protokoller”, og at “det er umuligt at gøre dette i dag uden at tænke på Goldman Sachs.
(Goldman Sachs er den internationale investeringsbank, der er oprettet og drives af jøder. red.)
I “Ha’aretz” fremhæves det også, at der ved et maj-optog i Bergen var flere anti-israelske bannere, mens der ikke var nogen omtale af Syrien og Iran.