Søvndal ønsker mærkning af jødiske bosætteres varer

Moses Hansen minder om resultatet af nazisternes boykot af jødiske butikker i 30’erne.Danmarks udenrigsminister Villy Søvndal mener, at varer fra israelske bosættelser bør have et særligt stempel, der markerer ”ulovlige varer”.

Villy Søvndal

Han mener, at varer importeret fra bosættelserne ”er ulovlige i forhold til folkeretten”, siger han til Politiken. Dermed går Danmark et skridt videre end de nye EU-regler.
– Det her er et skridt, der tydeligt viser over for forbrugerne, at de her varer er produceret under forhold, som ikke alene en dansk regering, men også de europæiske regeringer siger nej over for, siger ministeren, der regner med, at bosættelsesspørgsmålet vækker så megen vrede, at forbrugerne vil ændre adfærd, siger udenrigsministeren.
Men idéen chokerer israels venner i Danmark.

Antisemitisme?

– Hvad er det for “forhold”, varerne er produceret under? Har Villy mon nogen sinde besøgt en jødisk bosættelse? Det er et 100% demokratisk, velfungerende samfund med hårdt arbejdende mennesker, der altid står i fare for at miste livet, fordi de er jøder, skriver Moses Hansen.
– Hvad med at mærke varer fra de arabiske lande, som bryder alle mulige fundamentale rettigheder? spørger Moses, der i stedet opfordrer til at ”boykotte Villy” og ”den antisemistiske ånd, der udgår fra vores regering”. Og tværtimod købe ekstra mange varer fra Israel.
På sin facebook-side offentliggør han et billede af nazister, der opfordrer til boykot af jødiske varer i 1930’erne og tilføjer billedteksten: ”Køb ikke fra jøderne!” Det var indledningen til den største nedslagtning af jøder i menneskehedens historie.”
Kristendemokraternes regionsformand i Syddanmark, Henri Nissen, synes også, at mærkningen vækker ubehagelige minder:
– Det må aldrig ske igen. Derfor må vi sige klart fra – også når vildførte folk på venstrefløjen går med på en boykot af israelske varer, mener han.
– Jøderne er gennem historien blevet beskyldt for alt muligt og forfulgt. Nu er det på tide, at de får lov at være i fred i den smule land, de har, uden at deres handel bliver lagt for had – igen.
Vi skulle hellere hjælpe det eneste ordentlige demokrati i Mellemøsten med at overleve – omgivet af fanatiske antisemitter i de arabiske lande, siger han.
Bodil