Billig eller dyr nåde

Det er i bogen ”Efterfølgelse”, Dietrich Bonhoeffer gør op med forskellen mellem den billige eller dyre nåde. Det er Møllehave helt fortrolig med, idet han gør sig klart, at den dyre nåde kræver offer, den billige ingenting, hvad der til gengæld bevirker, at man er sat udenfor.
AF Børge Lyndelse
Pastor Emeritus

Det opfatter Møllehave som en tankegang, der er udbredt, noget for noget, og derfor også bliver overført til Guds nåde. Men den tankegang kan Møllehave ikke følge. Tilbage må altså blive den billige nåde, der ikke kræver noget.
Billig nåde er dødsfjenden
”Billig nåde”, siger Bonhoeffer, ”det er vor kirkes dødsfjende”. Vor kamp i dag gælder den dyre nåde. Billig nåde betyder nåde som udsalgsvare. Tilgivelse, trøst og sakramente til spotpris, nåde som kirkens uudtømmelige forrådskammer, hvorfra der øses med letfærdig hånd, tankeløst og grænseløst, nåde uden pris og omkostninger.
Den dyre nåde
Men ”den dyre nåde er den skjulte skat i marken, for hvis skyld mennesket med glæde går hen og sælger alt, hvad han har; den den kostbareste perle, som får købmanden til at afhænde hele sin ejendom for at kunne betale prisen; den er Kristi kongeherredømme, for hvis skyld et menneske river det øje ud, der forarger ham; den er Jesu Kristi kald, som får disciplene til at forlade deres garn og følge ham”.
Men det er ikke bare den billige nåde, Bonhoeffer gør op med; det gælder også dens repræsentanter, dens forkyndere, profeter – om man vil. Kort sat sådanne for hvem efterfølgelse er blevet til efterligning og selvfornægtelse til selvforherligelse. Han er således ikke spor i tvivl om, at der virkelig må findes en effektiv adskillelse mellem det kristelige og det verdslige, mellem menigheden og verden.

Fra bogen: Nej – hør nu lige her! Om Folkekirkens krise af Børge Lyndelse. Udfordringens forlag. 75 kr.