Erfaren dansker til Afghanistan
Benny Werge, 58 år, tager for tredje gang til Afghanistan som landsleder for Mission Øst. Han blev ansat 1. juni.
Han kommer til at stå for den overordnede programledelse samt donorrapportering, identifikation og ansøgninger i forhold til nye projekter.
Benny Werge er landbrugsuddannet og har derudover læst udviklingsstudier. Mission Øst arbejder med udvikling i det nordøstlige Afghanistan ved blandt andet at sørge for rent vand og sanitet, større fødevaresikkerhed, forbedret infrastruktur og ved at etablere kvindegrupper.