Her må kvinder godt tale i forsamlingen

Landsledelsen i Frelsens Hær i Danmark består i øjeblikket af tre kvinder og to mænd. Udfordringen har talt med familiekonsulent Hanne Wahl, der i august forfremmes til assisterende programchef.
Det er hverken nyt eller specielt dansk i dette protestantiske internationale kirkesamfund at tiltrække kvinder med ambitionerne og talegaverne i orden. Hanne Wahl forklarer:

National familiekonsulent Hanne Wahl, 50, forfremmes snart til assisterende programchef.

– Kvindeligt lederskab og kvindens ret til at tale, prædike og lede er ikke noget nyt i Frelsens Hær, som blev grundlagt i London i 1865. Grundlæggerne, ægteparret William og Catherine Booth, ønskede at tjene blandt folk på gaden med evangeliet. Metodistkirken, hvor de var medlem, prøvede at begrænse denne tjeneste. Til sidst rejste Cathrine Booth sig vredt op i forsamlingen og råbte: ”Never!” hentydende til, at de fattigste aldrig igen skulle nægtes adgang til kirken, hvorefter ægteparret forlod kirken og begyndte for sig selv.
– Det var ikke kun modigt af hende at rejse sig, men i og for sig også modigt af William Booth at give hende plads til tjeneste. Senere fordelte de arbejdet, alt efter hvilke gaver de havde til tjeneste, forklarer Hanne Wahl.

Enlige kvinder kan nå langt

Hvordan ser karrieremulighederne ud for leder-ægtepar i Frelsens Hær?
– Historien har ændret sig lidt her. Tidligere fulgte kvinden altid mandens rang, og i gamle dage fik kvinden nødvendigvis ikke sin egen opgave, hvis parret var i andre opgaver end menighedsledelse/korps. I dag er det almindeligt, at man får hver sin opgave, og rangmæssigt er det efter ens egen anciennitet.
– Enlige kvinder kan gå hele vejen i systemet, og par kan være sidestillet. Jeg har ikke kendskab til, at en gift kvinde har en ordre/opgave, hvor hendes mand skal referere til hende. Det kan der være mange grunde til. Nogle gange skal vi i vores del af verden huske på, at Frelsens Hær er en international bevægelse, så de standarder, som vi gerne vil have – den ligestilling, vi ser som naturlig – vil være kulturelt forkert andre steder i verden. Vi skal jo ikke nødvendigvis påtvinge dem vores holdninger.

Mandligt oprør efterlyses

Tiltrækker Frelsens Hær flest kvindelige ledere på grund af den omsorgsfulde holdning over for socialt udsatte?
– Kirken generelt tiltrækker flere kvinder end mænd, og jeg kan ikke forstå, at mændene ikke gør oprør! Det er ligesom debatten om institutioner og skoler; det er lidt svært at få lov at være rigtig mand, medmindre man påtager sig lederroller.
Mener du, at der er flest feminine værdier i kirken generelt?
– Mit gæt er, at de fleste gudstjenesteformer er forholdvis feminine, men i virkeligheden bør det være en mand, der svarer på dette spørgsmål. I mit eget arbejdsområde som national familiekonsulent kan jeg dog se, at det er vanskeligt at få voksne mænd til at give fx en uge som frivillig på en lejr. Mens de er studerende er det ok, men der sker et eller andet, når de bliver ældre.

Bibelen lige for alle

I debatten om hvorvidt kvindeligt lederskab er bibelsk eller ej, hvilke argumenter er vigtige for dig?
– For mig handler det først og fremmest om, at vi har ligeværd. Det prædiker vi jo, at vi har over for Gud, så må det også udmønte sig i hverdagen. Hvis en kvinde er kaldt, har evner og ønsker at tjene Gud på den måde, skal det ikke stoppes, fordi hun er kvinde. Kritikken handler måske ikke så meget om lederskab som det at kunne prædike, være menighedsleder etc.

Mener du, at kampen om ligestilling i kirken og samfundet er vigtig i disse tider?
– I kirken burde det aldrig blive en kamp. Igen fordi Bibelen udfordrer os til, at der ikke er forskel på jøde eller græker, mand eller kvinde, etc. Hvis kampen er der, hænger den vel sammen med den kultur, som kirken befinder sig i. I vores del af verden synes jeg, at tingene kører lidt af sporet, når der tales om kønskvoter, eller endnu værre, når man vil opdrage børn kønsneutralt. Jeg tror, at Gud havde en ganske god tanke med at skabe os forskellige. Hvorfor skal vi så prøve at lave om på det?
– Der er bestemt større problematikker i verden end ligestilling: Handel med mennesker. Mennesker der lever under fattigdomsgrænsen. Vores egen evne til at tage imod fremmede. Hvorfor ’verdens lykkeligste folk’ ligger højt på listen over lykkepilller, selvmord blandt unge, skilsmisser osv. Disse emner mener jeg er vigtigere, end om der sidder fem mænd og fem kvinder i en bestyrelse.