Kissinger får israelsk pris
Den tidligere verdenspolitiker, USA’s fhv. udenrigsminister Henri Kissinger, 89, modtog igår den fornemme israelske pris, “Award of Distinction”, under et blot fire timer timer langt ophold.Det er svært at fatte, hvordan en mand, så højt til års, kan overkomme at være hovedtaler på en konference, modtage sin æresbevisning og styrte tilbage til lufthavnen og gøre sit besøg her til en super fransk visit.
Men Henri Kissinger er i stadig i god form.
Og det er også hans næsten jævnaldrende, præsident Shimon Peres, 88, som for få dage siden i Washington fik tildelt USA’s Frihedsmedalje af præsident Obama Barack, og nu tildelte Israels
“Award of Distinction” til Kissinger.
Det var ældrestyrken, der var mødt for at hylde ham. Blandt de indbudte var Israels femte præsident, Yitzhak Navon, 91, og den 97-årige Ralph Goldman, som tidligere var leder af den verdensomsændende velgørenhedsorganisation “Joint Distribution Committe”, og som stadig er rask og rørig
Blandt andre gæster var den tidligere britiske premierminister Tony Blair, nu Mellemøst-udsending for “Kvartetten” (USA, FN, Rusland og EU), en række frremtrædende palestinensere, heriblandt fredsforhandleren Saeb Erekat, tidligere ledere af israelske efterretningsorganisationer og præsidenten for Elfenbenskysten, Alassane Dramane Quattara..
Æresbevisningen til Kissinger var ved indledningen af præsident-konferencen “Facing Tomorrow”, en tre-dages begivenhed, som vil beskæftige sig med Mellemøstens fremtid og den globale økonomiske krise.
Udmærkelsen til Kissinger var for hans betydningsfulde bidrag til staten Israel og humanitet.
Kissinger sagde i sin tale, at hans forældre, hvis de havde været i live, ville have været mere stolte over denne udmærkelse end andre han havde modtaget.
Som en lille jødisk dreng flygtede Henri Kissinger med sin familie i 1938 fra Tyskland til USA, hvor han gjorde en formidabel karriere og blev en af verdens ledende statsmænd.
Peres hyldede ham for at have bragt Israel på fredssporet med Egypten, at have sikret den amerikanske luftbro med våben til Israel under Yom Kippur-krigen i 1973 og for at bidrage til at åbne døren for sovjetiske jøders exodus til Israel.